• Bæredygtighed

Klima

I 2015 nåede verdens ledere, på et møde i Paris, til enighed om en global klimaaftale. Nicaragua, Syrien og USA har valgt at trække sig ud af aftalen, mens forskningsresultater sætter spørgsmålstegn ved, om aftalen er ambitiøs nok.

Hovedpunkterne i Parisaftalen

  • Den gennemsnitlige globale temperaturstigning må ikke stige med mere end 1,5 grader.
  • Landene skal straks reducere deres udslip af CO2. Den samlede udledning af drivhusgasser skal mellem 2050 – 2100 reduceres til et niveau, som træer, planter og havet kan optage.
  • Landenes egne klimaplaner skal opdateres hvert femte år.
  • De rige lande skal hjælpe de fattige lande med lån og penge til at finansiere omstilling til grøn energi. Fra 2020 skal der hvert år findes 100 mia. dollars.

Parisaftalen

Læs mere

DI og Parisaftalen

Læs mere


Klimapartnerskaberne

Erhvervslivet har en vigtig rolle i indsatsen for at realisere målet om at reducere udledningen af drivhusgasser i Danmark. Derfor har regeringen sammen med erhvervslivet etableret 13 klimapartnerskaber hvor man samarbejder om tiltag, der reducerer erhvervslivets udledninger af drivhusgas og styrker virksomhedernes grønne konkurrenceevne. De 13 klimapartnerskaber har udviklet konkrete forslag til regeringen om, hvilke indsatser som vil kunne bidrage til at nå målet om at reducere Danmarks CO2-udledninger med 70 procent i 2030 og gøre Danmark til et foregangsland for resten af verden.

Forslagene fra de 13 klimapartnerskaber er af gode grunde ikke tænkt sammen, og mange forslag går på tværs af sektorer og brancher. På sigt er det derfor meningen, at forslagene skal bæres videre over i en konkret samlet klimahandlingsplan, der skal indeholde to klare mål: 1) At bidrage til at løse klimaudfordringen herhjemme og globalt og 2) Sikre et stærkt erhvervsliv, flere danske arbejdspladser og et mere velstående samfund således, at den grønne omstilling går hånd i hånd med fortsat vækst og velstand i Danmark.

Klimapartnerskaberne

Læs mere