• Verdensmål
  • Bæredygtighed

Verdensmål 2

Stop sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug

I 2014 blev det skønnet, at 795 millioner mennesker er kronisk underernærede. Årsagen er ofte tørke, oversvømmelser og tab af biodiversitet i lokalområder eller regioner. Med Verdensmålene forpligter lande over hele Jorden sig til at sætte ind over for sult ved bl.a. at investere i og udbrede infrastruktur og teknologi, der kan forbedre landbrugets effektivitet på en bæredygtig måde. Landene forpligter sig også til at sikre lige adgang til jord, teknologi og markedet*.

Afskaffelse af sult kræver også internationalt samarbejde for at sikre investeringer i infrastruktur og teknologi, som kan forbedre landbrugets produktivitet. Sammen med de øvrige verdensmål kan vi afskaffe sult inden 2030. Verdensmålene for bæredygtige udvikling vil afskaffe alle former for sult og underernæring og sikre, at alle har adgang til tilstrækkelig og nærende mad hele året rundt. Det indebærer fremme af bæredygtige landbrugsmetoder: forbedring af livsgrundlag og kapacitet i små landbrug samt at sikre lige adgang til jord, teknologi og markeder.

Når du som virksomhed arbejder med Verdensmål 2, kan du med fordel overveje:

  • At se på hvordan dine produkter kan komme mennesker til gavn med lav indkomst.
  • At estimere dit økologiske fodaftryk og sikrer, at du har mindst mulig påvirkning på jordens ressourcer samt at du har mindst muligt affald. Med andre ord, gennem cirkulær praksis sikre, at intet går til spilde.
  • At du inkorporerer et regenerativt mindset og ser på, hvordan din virksomhed kan gå i plus, både på den menneskelige og den miljø/klimamæssige konto.

Verdensmål 2 i delmål og indikatorer:

Delmål

 

Indikator

 

Forslag til danske målepunkter**

2.1.
imagejh5c.png

Inden 2030 skal sult være udryddet, og alle mennesker - især de fattige og de mest sårbare, herunder småbørn, - skal sikres adgang til sikker, ernæringsrig og tilstrækkelig mad hele året rundt.

2.1.1.

Udbredelse af underernæring.

 

2.1.2.

Udbredelse af moderat eller alvorlig fødevareusikkerhed hos befolkningen, baseret på FIES (Food Insecurity Experience Scale).

 

2.2.
imagek4qp.png

Inden 2030 skal alle former for fejlernæring udryddes, herunder skal de internationalt aftalte delmål for væksthæmning og afmagring hos børn under 5 år nås inden 2025, og ernæringsbehovet hos unge piger, gravide og ammende kvinder samt ældre mennesker skal håndteres.

2.2.1.

Udbredelse af væksthæmning (højde i forhold til alder <-2 standardafvigelse fra WHO’s (Verdenssundhedsorganisationen) gennemsnitlige vækststandarder for børn under 5 år.

  • Andel af befolkningen, der er under- og overvægtige.
  • Andel af befolkningen, der har henholdsvis sunde og usunde kostvaner.

2.2.2.

Udbredelse af fejlernæring (vægt i forhold til højde >+2 eller <-2 standardafvigelse fra WHO’s (Verdenssundhedsorganisationen) gennemsnitlige vækststandarder for børn under 5 år, opdelt efter type (afmagring og overvægt).

  • Fysisk helbred.

2.3.
imageicc4s.png

Inden 2030 skal landbrugsproduktiviteten og indkomsterne for små-skala fødevareproducenter fordobles, særligt for kvinder, oprindelige folk, familielandbrug, husdyrbrug og fiskere, herunder gennem sikret og lige adgang til jord, andre produktionsressourcer og tilførsler, viden, finansielle tjenester, markeder og muligheder for værditilvækst, samt beskæftigelse uden for landbruget.

2.3.1.

Produktionsvolume pr. arbejdsenhed i forhold til bedriftsstørrelser inden for landbrug/husdyrbrug/skovbrug.

  • Afkastningsgrad for landbruget.

2.3.2.

Gennemsnitlig indkomst for små-skala fødevareproducenter, opdelt på køn og status som oprindelige folk.

 

2.4.
imagel8jb.png

Inden 2030 skal der sikres bæredygtige fødevareproduktionssystemer og implementeres modstandsdygtige landbrugspraksisser, som øger produktivitet og produktion, medvirker til at bevare økosystemer, styrker kapaciteten for tilpasning til klimaforandringer, ekstreme vejrforhold, tørke, oversvømmelser og andre katastrofer, og som fremskynder forbedring af land og jordkvalitet.

2.4.1.

Andel landbrugsområde under produktiv og bæredygtig landbrugsaktivitet.

  • Udvikling i produktion og
    miljøbelastning.
  • Dyrets velfærd i landbruget.
  • Antibiotikaforbrug i landbrugsproduktionen.

2.5.
imageqg76q.png

Inden 2020 skal den genetiske diversitet bevares for såsæd, kultiverede planter, landbrugsopdræt og husdyr, samt deres relaterede vilde arter, herunder gennem fornuftigt forvaltede og diversificerede såsæd- og plantegenbanker på nationalt, regionalt og internationalt niveau, og der skal fremmes adgang til, samt lige fordeling af fordelene ved udnyttelse af de genetiske ressourcer og den associerede traditionelle viden, som internationalt aftalt.

2.5.1.

Antal plante- og dyregenetiske ressourcer til brug for fødevarer og landbrug sikret i enten mellemlange og langvarige bevarelsesfaciliteter.

  • Fri og lige adgang til udnyttelse
    af genressourcer.

2.5.2.

Andel lokale racer, der er klassificeret som værende i fare, ikke i fare eller på et ukendt niveau af fare for udryddelse.

 

2.a.
imageucy5.png

Investeringer skal øges, bl.a. gennem forbedret internationalt samarbejde, i landdistrikternes infrastruktur, i landbrugsforskning og konsulenttjenester, i teknologiudvikling samt i genbanker for planter og husdyr, for at forbedre landbrugets produktivitetskapacitet i udviklingslande, især i de mindst udviklede lande.

2.a.1.

Landbrugets indeks for offentlige udgifter.

 

2.a.2.

Samlet officielle økonomiske overførsler til landbrugssektoren.

 

2.b.
image8itgk.png

Handelsbarrierer og forvridninger i de globale landbrugsmarkeder skal korrigeres og forebygges, herunder via parallel afskaffelse af alle former for eksportstøtte til landbruget og alle eksportforanstaltninger med tilsvarende effekt, i overensstemmelse med mandatet fra Doha-udviklingsrunden.

2.b.1.

Eksportstøtte til landbruget.

 

2.c.
imageiephl.png

Der skal vedtages tiltag, der skal sikre, at fødevaremarkederne og de heraf afledte markeder fungerer ordentligt, og som er med til at sikre rettidig adgang til markedsinformationer, herunder fødevarelagre, for derved at hjælpe med at begrænse ekstreme udsving i fødevarepriserne.

2.c.1.

Indikator for anomalier i fødevarepriser.

 


 

  1. *Beskrivelse af Verdensmål: Bæredygtig Business af Steffen Max Høgh & Simon Elsborg Nygaard
  2. **Forslag til danske målepunkter af 2030-panelet