29.07.22 SDG Nyheder

Greenwashing-frygten må ikke bremse den bæredygtige udvikling

Vi skal alle tage et socialt-og klimamæssigt ansvar, men hvordan skal vi kommunikere om initiativerne uden at falde i greenwashing-fælden? Det kan du læse mere om her!

Hør om Peter Larsens Kaffes kommunikation af deres bæredygtige tiltag, og hvilken strategi og tankegang de som virksomhed arbejder ud fra.

En svær øvelse at mestre

Forbrugere sætter i stigende grad spørgsmålstegn ved troværdigheden i virksomhedernes markedsføring af miljø- og klimavenlige produkter. Det har fået mange virksomheder til at holde igen med at fortælle om de tiltag, de gør for at designe mindre miljø- og klimabelastende produkter.

Virksomhedernes  bekymring for at blive opfattet som utroværdige, at blive ramt af forbrugerens dom eller anklager om ”ulovlig” grøn markedsføring, med andre ord ”greenwashing”, kan desværre betyde, at forbrugere og indkøbschefer får sværere ved at finde produkter, som skåner miljø- og klima.

Den manglende kommunikation kan også betyde, at virksomhederne ikke får optimalt udbytte af deres investeringer i bæredygtig produktinnovation.  

At kommunikere skarpt om grøn omstilling kan derfor være en svær og til tider uoverskuelig opgave at mestre. 

Læs hvorfor Scan Office er bekymret for greenwashing-anklager

Seks gode råd til grøn markedsføring

Forbrugerombudsmandens nye kvikguide er et godt redskab til at blive klogere på lovlig og troværdig ’grøn markedsføring’. Den præsenterer de markedsføringsretlige regler på en let tilgængelig måde og har mange konkrete eksempler på, hvad der ligger indenfor grænserne, når vi taler om ”lovlig” grøn markedsføring

Forbrugerombudsmandens kvikguide hjælper virksomheder med at undgå "greenwashing", og du finder også en opsamling i form af seks gode råd lige her: 

Bliv klogere

Vejledninger

Forbrugerombudsmanden: Kvikguide

Åben
  1. Bliv klogere på FN's verdensmål

  2. Besøg www.verdensmålsportalen.dk

Relateret indhold