Bæredygtighed på Gl. Vindinge Konferencehotel

På Gl. Vindinge Konferencehotel står bæredygtighed højt på dagsordenen. Læs mere om vores tiltag her.

Gl. Vindinge er dit bæredygtige valg

Når du vælger Gl. Vindinge Konferencehotel, vælger du mere end bare et sted – du vælger en oplevelse, der skiller sig ud fra mængden med ansvarlighed højt på dagsordenen. Gennem vores bæredygtige engagement kombinerer vi høj standard med ansvarlighed.

Vi er stolte af at få vores energi fra vedvarende energikilder, som bidrager til at reducere vores CO2-udledning. Vores affaldshåndtering og genbrugssystemer er designet til at minimere miljøpåvirkningen og fremme cirkulær økonomi.

Vores restaurant serverer sæsonbetonede måltider med friske råvarer fra lokale leverandører og den omgivende jord. Det gør vi ikke kun for at sikre høj kvalitet og smag, men også for at støtte vores lokale producenter, hvilket er en central del af vores værdier.

Bæredygtighed med komfort og professionalisme

Vælg Gl. Vindinge til dit næste arrangement og oplev, hvordan vi harmoniserer ansvarlighed med topmoderne mødefaciliteter.

Book hos os og gør en forskel – vælg bæredygtighed, vælg Gl. Vindinge.

Dit Green Key-certificerede konferencehotel

Som Green Key-certificeret konferencehotel er vi stolte af at prioritere miljømæssig ansvarlighed og bæredygtighed højt, hvilket gør Gl. Vindinge til det oplagte valg for dig, der ønsker grønne omgivelser til møder og seminarer.  

  1. Selvforsyning og lokale råvarer

    Vi bruger naturen omkring Gl. Vindinge til at skabe en unik oplevelse. Vores kokke laver blandt andet ramsløgspesto, olie og andre produkter, og vi plukker rabarber, æbler og hyldeblomster til saft og snaps. Vores urtehave sikrer, at vi er selvforsynende med friske urter, og vi dyrker østershatte i indsamlet kaffegrums. I 2023 plantede vi desuden 200 vinstokke med planer om at producere vores egen vin på sigt.

  2. Én af Danmarks Naturfredningsforenings Sommerfuglepartnere

    På Gl. Vindinge er vi stolte af at være en af Danmarks Naturfredningsforeningens Sommerfuglepartnere. Det betyder bl.a. at 40% af vores jord er udlagt til insektvenlige områder, hvoraf 12.000 m2 er omdannet til en blomstereng. Vi bruger ikke sprøjtemidler eller gødning på vores områder, og sikrer dermed de bedste forhold for biodiversitet.

  3. Støtte til lokale leverandører

    Hos Gl. Vindinge gør vi en dyd ud af at bruge lokale leverandører til alt fra fødevarer til interiør. Derudover har vi gjort vores biodiversitetstiltag til en integreret del af gæsternes oplevelse, så de får naturen helt ind under huden.

  4. Flere gæster, mindre forbrug

    Vi arbejder løbende på at reducere vores ressourceforbrug. Det gør vi bl.a. ved at affaldssortere og få genanvendt vores papiraffald, udskifte til LED-lys og installere lyssensorer samt opgradere ventilationsstyringen for at optimere energiforbruget. Vi er Green Key-certificerede og undersøger løbende nye reduktionstiltag.