Teambuilding og aktiviteter

Har du og dine kollegaer brug for en god teambuilding-oplevelse med masser af udfordringer? En tur til Gl. Vindinge Konferencehotel er den oplagte mulighed for sjov teambuilding med firmaet.

Walk-and-talk i smukke omgivelser

Udnyt de naturskønne omgivelser ved Gl. Vindinge Konferencehotel med en Walk-and-Talk -session under jeres konference, seminar eller teamevent. Walk-and-Talk er en enkel, men effektiv teambuilding-øvelse, hvor dialog, idéudvikling og relationsopbygning flyttes ud i naturen. Når deltagerne får frisk luft og bevæger sig sammen i grønne omgivelser, opstår ofte nye perspektiver og kreativ inspiration.

Området omkring Gl. Vindinge byder på et væld af smukke stier og løberuter, så der er rig mulighed for at kombinere faglige aktiviteter med fysisk bevægelse og uformelle samtaler i det fri. Walk-and-Talk er det perfekte supplement til en dag med fagligt program, hvor trivsel og samarbejde kommer naturligt i fokus. Se også vores løberuter længere nede på siden.

Spil og hygge i kælderstuen og udendørs

Træk jer tilbage til kælderstuen og nyd en afslappet stund med kollegaerne. Her kan I dyste i billard, pool, bordfodbold og shuffleboard, spille diverse brætspil eller slappe af med TV og god musik i højtalerne. Der er lagt op til både sjov konkurrence og hyggeligt samvær i de indendørs rammer.

Udendørs har I mulighed for endnu mere fællesskab med klassiske havespil som petanque, kongespil og croquet. Aktiviteterne egner sig til både små pauser og længere sociale stunder, hvor samarbejde og grin er i højsædet.

Spørgsmål om teambuilding

Hvad er teambuilding?

Teambuilding er en opgave som et team skal arbejde sammen om at løse, hvor kommunikation, samarbejde og relationer er særligt i fokus. Teambuilding er særligt ideelt til at ryste teams og afdelinger fra et firma sammen, så man lærer sine kollegaer og deres forskellige løsningstilgange bedre at kende. Dette kan hjælpe med at forbedre det daglige samarbejde om faglige opgaver på kontoret. 

Hvorfor er teambuilding vigtigt?

Teambuilding er vigtigt, fordi det styrker relationer og skaber et solidt fundament for samarbejde. Når kolleger lærer hinanden bedre at kende uden for de daglige opgaver, opstår der tillid og åbenhed, som gør det lettere at kommunikere og løse udfordringer sammen i arbejdet.

Det øger engagementet, reducerer stress og giver en følelse af fællesskab, der smitter af på arbejdsglæden. Samtidig fremmer teambuilding videndeling og kreativitet, fordi et trygt team tør dele idéer og lære af hinanden.

Kort sagt: Teambuilding gør arbejdet sjovere, styrker samarbejdsevnerne og skaber et miljø, hvor alle trives og præsterer bedre.

Er det muligt at kombinere teambuilding med et ophold vi allerede har booket?

Ja, på Gl. Vindinge skræddersyr vi opholdene, så det passer præcis til jeres ønsker. Har du allerede booket et ophold så tag blot kontakt til os med ønsket om at inkludere teambuilding som en del af jeres ophold. 

Mail: glvreception@di.dk
Telefon: 3377 3202

Skal man være medlem af Dansk Industri?

Nej, man behøver ikke at være medlem af DI for at afprøve vores teambuilding. Man skal blot være være fra et firma for at benytte Gl. Vindinges teambuildingstilbud, da vi ikke holder åbent for privatpersoner.

Selvom man ikke behøver at være medlem af DI, er der dog 15% rabat til medlemmer af DI.