Hver anden kommune har ingen private plejehjem

Til trods for at antallet af friplejehjem er vokset de senere år¹, er det fortsat kommunerne, der driver langt størstedelen af landets plejehjem.

Således findes der på landsplan flere end 40.000 offentlige plejeboliger, mens antallet af private plejeboliger udgør 3.591. Dermed udgør de private plejeboliger blot 8,8 pct. af de samlede plejeboliger.  

I 52 af landets 98 kommuner har de ældre borgere ikke et reelt frit valg mellem offentlige og et private plejeboligtilbud. På tværs af de 52 kommuner svarer det til, at ca. 15.000 plejehjemsbeboere ikke har haft et reelt frit valg.

I praksis kan adgangen til en privat plejebolig dog også være begrænset i mange af de øvrige 46 kommuner, da de private aktører typisk kun dækker en mindre del af kapaciteten. Kun i 11 kommuner udgør de private plejeboliger over 20 pct. af de samlede plejeboliger i kommunen.

Den geografiske fordeling viser desuden, at muligheden for at vælge en privat plejebolig typisk er større i de jyske kommuner, mens de fynske og sjællandske kommuner oftest kun kan tilbyde en plads på et offentligt plejehjem. Der findes dog enkelte undtagelser, idet kommuner som Solrød (44 pct.), Greve (44 pct.) og Gribskov (71 pct.) får dækket meget høje andele af deres plejeboligbehov via samarbejde med private aktører. 

Ældre har haft ret til selvbestemmelse på plejeboligområdet siden 2002. Analysen viser dog, at muligheden for at vælge en plejebolig, der imødekommer den enkeltes ønsker og behov, i praksis er stærkt begrænset i kommuner, hvor der ikke findes private plejeboliger.  

Derfor har DI foreslået, at mindst 25 pct. af plejeboligerne i hver kommune skal varetages af private aktører – enten i form af friplejehjem eller konkurrenceudsatte kommunale plejehjem.³ Dette krav vil dels udvide mangfoldigheden i borgernes valgmuligheder og samtidig imødekomme behovet for flere plejehjem i takt med at antallet af ældre stiger. Befolkningsfremskrivninger viser, at antallet af ældre over 80 år stiger med knap 160.000 personer frem mod 2040.

Sådan har vi gjort

Analysen er baseret på et udtræk fra Plejehjemsoversigten.dk, der er foretaget d. 5. juni 2025. Plejehjemsoversigtens formål er at give overblik over alle plejehjem, plejecentre og friplejeboliger målrettet ældre samt understøtte det frie valg af plejehjem. Oversigten administreres af Sundhedsdatastyrelsen på baggrund af løbende indberetninger fra kommunerne.  DI har gennemgået oplysningerne om de enkelte plejehjem for fejl og mangler, der så vidt muligt er korrigeret og udfyldt.
De enkelte plejehjem er herefter opdelt i offentlige og private plejehjem efter følgende definition. Til offentlige plejehjem regnes:

1. Kommunale plejehjem
2. Selvejende plejehjem, der har driftsoverenskomst med en kommune³

Til private plejehjem regnes:

1. Friplejehjem (enten privatejede eller selvejende uden driftsoverenskomst)
2. Kommunale plejehjem, hvor driften er konkurrenceudsat og overladt til en privat aktør via en udbudsproces

Noter

1. DI (2022). Historisk vækst i friplejehjem viser, at danskerne er klar til mere selvbestemmelse i velfærden (via Ritzau).
2. DI (2023). En ny ældrelov skal sætte borgeren i centrum.
3. Selvejende plejehjem på driftsoverenskomster er defineret som offentlige plejehjem, da de er underlagt en kontrol, der svarer til kommunens kontrol med egne plejeboliger, og dermed har begrænsede muligheder for at adskille sig.

Bilag:  Oversigt over andelen af private plejeboliger i kommuner  

*Kommunen har overladt driften af et eller flere kommunale plejecentre til en privat aktør via udbud
Kilde: Plejehjemsoversigten.dk og manuel gennemganG
Anm.: Oplysninger fra plejehjemsoversigten er baseret på indberetninger fra kommunerne. Fejl og mangler er så vidt muligt forsøgt korrigeret og udfyldt via manuel gennemgang. Se metodeafsnit for definition på offentlige og private plejeboligtilbud.