Lavere arbejdstid i den offentlige velfærd svarer til over 23.000 årsværk
Offentligt ansatte i velfærdsbrancher arbejdede i gennemsnit 12,1 færre dage om året end de privatansatte i 2024 som følge af bl.a. højere sygefravær. Det gælder særligt ansatte på plejehjem mv., hvor ansatte i det private leverer ca. 150 arbejdstimer mere om året end ansatte i det offentlige.
På tværs af hospitaler, plejehjem mv. og daginstitutioner mv. arbejder ansatte i den private sektor flere arbejdstimer end i det offentlige. I 2024 kan den samlede forskel i præsterede timer pr. medarbejder på områderne opgøres til ca. 23.400 fuldtidsansatte.
Det er et fald siden 2022, men fortsat 3.000 højere end 2019-niveauet.1
Differencen i præsteret arbejdstid varierer dog fra branche til branche. For plejehjem mv. leverer den enkelte medarbejder knap 150 flere arbejdstimer i det private end i det offentlige. I daginstitutioner mv. er forskellen lidt over 60 timer pr. medarbejder pr. år.
Der er flere forklaringer på, at arbejdstiden blandt de privatansatte er højere end i det offentlige. Det kan både være arbejdstiden (færre på deltid2, mindre sygefravær3) og antallet af feriedage. Fx har DA vist, at offentligt ansatte SOSU'er har knap 20 sygedage om året, mens privatansatte SOSU'er har knap 12 sygedage om året.4
Forskellene i arbejdstid mellem ansatte i den private og offentlige sektor er vokset på alle tre velfærdsområder, hvis man sammenligner 2018 og 2024. På tværs af brancherne ses således en tendens til, at arbejdstiden pr. medarbejder falder generelt. I det private er faldet svagt, men det er noget større i den offentlige sektor.
For ansatte på plejehjem mv. går udviklingen dog i hver sin retning, idet de privatansatte har øget antallet af arbejdsdage med 3,6 dage pr. år, mens det for de offentligt ansatte er faldet med 1,8 dage om året.
Som vist indledningsvist kan der opgøres et ’potentiale’ i størrelsesordenen 23.000 årsværk, hvis den præsterede arbejdstid pr. medarbejder i det offentlige blev løftet til niveauet i det private. Det forholdsvis store potentiale skal ses i lyset af, at langt størstedelen af medarbejderne på de større velfærdsområder er ansat i den offentlige sektor.
Generelt er forskellen i antal præsterede timer væsentlig større blandt de mandlige medarbejdere i hhv. offentlige og private velfærdsbrancher. Fx arbejder de mandlige privatansatte i daginstitutioner mv. ca. 200 timer mere pr. år end de mandlige ansatte i det offentlige. Det ses ikke på samme måde blandt kvinderne, da der her kun er tale om 28 timers forskel pr. år.
Sådan har vi gjort
Data for præsterede timer er hentet fra Danmarks Statistiks tabel ATR116, der indeholder oplysninger om arbejdstidsregnskab efter branche, sektor og køn. I analysen opgøres præsterede timer for mænd og kvinder i hhv. privat (’virksomheder og organisationer’) og offentlig (’offentlig forvaltning og service) beskæftigelse som lønmodtagere inden for udvalgte brancher, der kan henføres til velfærdsområdet (sundhed, ældrepleje, dagtilbud mv.).
For at tage højde for forskel i kønsfordelingen i den offentlige og private sektor, standardiseres kønsfordelingen således, at der beregningsteknisk er samme fordeling af kvinder og mænd i den private sektor som i den offentlige.
Til beregning af forskel i arbejdstimer opgjort som fuldtidsårsværk, forudsættes det, at det gennemsnitlige antal arbejdsdage for fuldtidsbeskæftigede ekskl. ferie er 222 dage.
Fodnoter
1 Præsterede timer opgøres som den faktiske arbejdstid, dvs. fraregnet ferie og sygdom.
2 DI Analyse (2023). Beskæftigelsesfradrag kan være med til at få flere på fuldtid - DI
3 DA (2026). Offentligt sygefravær koster tusindvis af medarbejdere
4 Ibid.
