Private dagtilbud løfter et særligt stort ansvar i landområder
I 2024 valgte forældrene til flere end 33.000 børn et privat dagtilbud. Det svarer til, at mere end hvert 9. barn bliver passet i et privat dagtilbud. Det er særligt i landområderne, at borgerne foretrækker private dagtilbud.
Der er store kommunale forskelle på anvendelsen af private pasningstilbud for de 0-5-årige børn. I gennemsnit har forældrene til ca. hvert 9. barn valgt et privat pasningstilbud, mens andelen typisk er højere i landområderne.
I gennemsnit har hhv. ca. 15 og 17 pct. af børnene i oplands- og landkommuner deres dagligdag i private pasningstilbud. I landkommuner som Morsø, Thisted, Bornholm, Aabenraa og Jammerbugt og oplandskommuner som Assens og Faaborg-Midtfyn er det ca. en tredjedel af de 0-5-årige, der passes i private tilbud.1 Omvendt gælder det kun for knap seks pct. af børnene i hovedstadskommunerne.2
Samlet set bliver langt størstedelen af danske børn passet i dagtilbud under den kommunale forsyning, dvs. kommunalt drevne institutioner samt selvejende institutioner med driftsoverenskomst. De private tilbud udgøres af hhv. privatinstitutioner (børnehave og vuggestuer) samt de private pasningsordninger, som tilsammen dækker 11,5 pct. De resterende 7,5 pct. går i dagpleje, der grundlæggende kan betragtes som en kommunal pasningsform.
Sådan har vi gjort
Tal for antal passede børn (0-5-årige) findes hos Danmarks Statistik:
- Tabel BOERN2: Fuldtidsomregnet indskrevne børn i kommunale og selvejende daginstitutioner, institutionslignende puljeordninger og dagpleje. De selvejende institutioner hører i denne sammenhæng under den kommunale forsyning, fordi de har driftsoverenskomster med kommunerne.
- Tabel DAGTIL4: Modtagere af tilskud vedr. privat pasning og pasning af egne børn. I analysen inddrages dog kun tal for tilskud til privat pasning (private pasningsordninger).
- Tabel PBOERN2: Fuldtidsomregnet indskrevne børn i private dagtilbudsinstitutioner.
I den forbindelse skal analysen tages med forbehold for, at data i PBOERN2 1) alene inkluderer børn indmeldt i dagtilbud i perioder, hvor bopælskommune og pasningskommune er den samme og 2) ikke valideres i samarbejde med bopælskommunen (modsat de øvrige tabeller). Det bemærkes dog, at fordelingen af børn på tværs af pasningstilbud er på niveau med tidligere opgørelser, herunder i Børne- og Undervisningsministeriets endelige svar på spørgsmål 424, 2021.
”Private pasningstilbud” afspejler i analysen både private dagtilbudsinstitutioner (vuggestuer og børnehaver) samt de private pasningsordninger. Den samlede fordeling opgjort efter antal børn fremgår af nedenstående tabel.
Kommuneopgørelsen er baseret på Danmarks Statistiks kommunegrupper, som tager udgangspunkt i tilgængeligheden til arbejdspladser og antallet af indbyggere i den største by i kommunen.5
Fodnoter
1 Se bilag for en samlet opgørelse for alle kommuner.
2 Se metodeafsnit for definition på kommunegrupper.
3 DI Analyse (2024). Børn i private dagtilbud får lavere tilskud end i kommunale - DI
4 DI Analyse (2025). Fire ud af ti forældre: Kommunen informerede ikke om frit valg af dagtilbud - DI
5 Danmarks Statistik. Kommunegrupper, v1:2018
