Ti års stilstand i konkurrencen om offentlige opgaver
En fjerdedel af de udbudsegnede opgaver i den offentlige sektor bliver konkurrenceudsat, og andelen har været stabil i ti år. Offentlige opgaver for knap 400 mia. kr. bliver løst uden forudgående konkurrence.
Over de sidste ti år har der ikke været de store ændringer i den samlede konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor. Der har i perioden været stilstand i staten, svag fremgang i kommunerne (+ 1,5 pct. point) og tilbagegang i regionerne (- 2,2 pct. point).
I 2024 konkurrenceudsatte kommunerne, regionerne og staten opgaver for 136,3 mia. kr. Dette skal ses i lyset af en samlet mængde udbudsegnede opgaver på i alt 527,7 mia. kr. Det betyder, at opgaver for 391,4 mia. kr. blev løst af offentlige myndigheder uden forudgående udbud eller konkurrence på markedet. Samlet set er det altså ca. 25 pct. af opgaverne, der konkurrenceudsættes.
Gennem konkurrence og offentlig-privat samarbejde kan den offentlige sek-tor invitere private virksomheder til at give deres bud på, hvordan de enkelte opgaver kan løses smartere. Det kan sikre højere kvalitet eller frigive råderum, der kan prioriteres til andre velfærdsområder.
Størstedelen af de udbudsegnede offentlige opgaver findes i kommunerne, hvor de konkurrenceudsatte opgaver har en værdi af 81,5 mia. kr. Kommunerne løser dog fortsat opgaver for 210,1 mia. kr. uden forudgående udbud.
Det vil ikke være muligt at opnå en konkurrenceudsættelsesgrad på 100 pct., da de anvendte indikatorer ikke til fulde tager højde for, at dele af opgaveporteføljen i den offentlige sektor af praktiske og juridiske årsager ikke kan konkurrenceudsættes.
DI’s potentialeberegninger (Best Practice) viser dog, at kommunerne og regionerne øge kan øge konkurrenceudsættelsen til hhv. 42,1 pct. og 21,3 pct. alene ved at lære af hinanden. Fremgangsmåden for beregningerne er uddybet i metodeafsnittet, men viser grundlæggende potentialet ved at tage udgangspunkt i de kommuner og regioner, der inden for de enkelte opgaveområder har opnået den højeste grad af konkurrenceudsættelse.
Det vil betyde, at yderligere opgaver for 45,1 mia. kr. vil blive konkurrenceudsat og øge den samlede konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor til 34,4 pct. Mængden af markedsprøvede opgaver ville dermed være over 180 mia. kr.
Grundet opgørelsesmetoden for konkurrenceudsættelse i staten (SIKU) og ressortområdernes forskelligartede opgaveporteføljer er det ikke muligt at udarbejde en potentialeberegning for staten baseret på best practice. Ovenstående beregninger undervurderer derfor det samlede potentiale for øget konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor, da uforløste potentialer i staten ikke indfanges.
Eksempelvis kan flere af politiets opgaver løses i samarbejde med vagt- og sikkerhedsindustrien, herunder drift af fx assistance ved afspærringer eller transport og opbevaring af koster. På forsvarets område er der muligheder for øget offentlig-privat samarbejde, bl.a. om drift af kaserner samt transport- og logistikopgaver. Derudover kan der også være potentialer i kommuner og regioner, der ikke indfanges af benchmarking.
Det store potentiale i kommunerne skal ses i lyset af, at der er stor forskel på IKU fra kommune til kommune. Det gælder både på landsplan (som vist nedenfor), men også for de enkelte hovedkonti/opgaveområder.
Sådan har vi gjort
Analysen er baseret på de officielle indikatorer for konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor. Indikatorerne for kommunerne (IKU) og regionerne (RIKU) fastsættes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, mens Økonomistyrelsen er ansvarlig for opgørelsen i staten (SIKU).
Indikator for konkurrenceudsættelse i kommunerne (IKU)
IKU måler andelen af udbudsegnede driftsopgaver, som er konkurrenceudsat af kommunen. Det er altså kommunernes køb af tjenesteydelser hos private leverandører samt opgaver, kommunen selv har vundet via en markedsprøvning, der opgøres som andel af de samlede bruttodriftsudgifter til udbudsegnede opgaver. Udbudsegnet betyder i denne sammenhæng, at private leverandører må varetage opgaven.
Kommunernes egne vundne bud indebærer, at kommunens eget kontrolbud vurderes som det bedst egnede i forbindelse med et udbud, hvorved opgaven fortsat løses inhouse. Værdien af de egne vundne bud oplyses af kommunerne til Indenrigs- og Sundhedsministeriet og tillægges tælleren for IKU i de enkelte kommuner på hovedkontoniveau, hvorved IKU bliver højere for de pågældende kommuner.
Indikator for konkurrenceudsættelse i regionerne (RIKU)
Regionernes konkurrenceudsættelse bliver målt ved Regional Indikator for Konkurrenceudsættelse (RIKU). RIKU’en beskriver forholdet mellem konkurrenceudsatte driftsopgaver og den samlede mængde af udbudsegnede opgaver i en region. De konkurrenceudsatte opgaver består også her af de driftsopgaver, der varetages af private leverandører og regionernes egne vundne bud.
Indikator for konkurrenceudsættelse i staten (SIKU)
SIKU opgøres med udgangspunkt i regnskabstal, hvor værdien af indkøbte tjenesteydelser sættes i forhold til de samlede driftsudgifter. De samlede driftsudgifter inkluderer her også myndighedsopgaver, selvom de som udgangspunkt ikke kan konkurrenceudsættes. For både IKU og RIKU er disse omvendt søgt udeladt fra opgørelserne. Sammenlignet med IKU og RIKU kan SIKU således betragtes som et konservativt for den faktiske konkurrenceudsættelsesgrad.1
Best practice
DI beregner kommunernes best practice som et gennemsnit af de ti kommuner med højest IKU på hver af de seks hovedkonti/opgaveområder. Den samlede best practice svarer dermed til den samlede IKU på landsplan, som opnås ved at samtlige kommuners konkurrenceudsætter tilsvarende best practice indenfor alle seks hovedkonti.
Regionernes best practice bestemmes af den region, der har den højeste RIKU for hver af de fire hovedkonti. Den samlede best practice svarer til den samlede RIKU på landsplan, som opnås ved at samtlige regioner konkurrenceudsætter tilsvarende best practice inden for alle fire hovedkonti.
Fodnoter
1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2025). Status for offentlig konkurrence, s. 50.
