Virksomheder efterlyser mere dialog og innovation i offentlige indkøb

Generelt er det kun omkring 1/3 af de virksomheder, der har besvaret DI’s survey, som angiver, at de er tilfredse med offentlige indkøb. Tilfredsheden med de offentlige indkøb er omtrent ens på tværs af kommuner, regioner, stat og forsyningssektoren.  

De største udfordringer for virksomhederne i forbindelse med offentlige indkøb er udfordringer dialog og afklaringer undervejs i udbudsprocessen (43 pct.), irrelevante krav (39 pct.), for omfattende dokumentationskrav (37 pct.) og frister, der er for korte (33 pct.) Fælles for disse udfordringer er, at de hovedsageligt vedrører måden, hvorpå ordregivere tilrettelægger udbudsprocesserne på, snarere end udbudsreglerne.  

Imidlertid er der en vis variation i udfordringsbilledet på tværs af virksomhederne. Dette kan bl.a. skyldes, at markedets karakter og vilkår varierer fra sektor til sektor, hvilket skaber forskellige behov og udfordringer.

Når virksomhederne bliver spurgt til deres ønsker til en kommende revision af udbudsdirektiverne, er det især bedre muligheder for forhandling (34 pct.), flere SMV-venlige muligheder for at byde på kontrakter (33 pct.) og lettelse af administrative byrder (31 pct.), der fremhæves. Det peger samlet set på et ønske om mere fleksible, enklere og mindre byrdefulde rammer for offentlige indkøb.

Hele 78 pct. af virksomhederne i undersøgelsen oplever, at offentlige indkøb kun i mindre eller meget lille omfang åbner op for nye og innovative løsninger. Det indikerer betydelige barrierer for innovation på det offentlige marked.

Det er især et ensidigt fokus på laveste pris, der vurderes som den største barriere for innovation. 63 pct. af de adspurgte virksomheder peger på ordregivers prisfokus som én af de væsentligste hindringer for at kunne levere nye og innovative løsninger i offentlige udbud, også selvom udbuddene formelt åbner mulighed herfor.

Ulempen ved et ensidigt fokus på laveste pris kan være, at tilbuddene primært vurderes på kortsigtede anskaffelsesomkostninger, hvorved de billigste standardløsninger prioriteres frem for løsninger, der kan skabe bedre resultater på lang sigt eller løse opgaven mere innovativt. Det er ikke alene en udfordring for leverandører, men kan også være en hæmsko for den offentlige sektors mulighed for at indfri fx klimamål, digitalisering eller mere effektive serviceydelser af høj kvalitet. Desuden går samfundet som helhed glip af udviklingen af nye løsninger, når den offentlige købekraft ikke udnyttes til at efterspørge innovation.

Undersøgelsen er baseret på en åben DI-survey, der har modtaget 112 besvarelser. Blandt respondenterne tæller direktører, CEO’s, tilbudschefer, indkøbere, ejere og salgschefer på tværs af følgende brancher: Fødevarer, transport, handel, service, produktion, Life Science, byggeri, energi og IT. 

Surveyet var åbent for besvarelser i perioden januar 2025 til april 2025.

Blandt de 112 respondenter, tilbyder 110 tjenesteydelser, bygge- og anlægsydelser og/eller varer, der kan efterspørges af det offentlige (stat, regioner, kommuner, forsyningssektoren).

Blandt de 112 responder, leverer 101 tjenesteydelser og/eller varer til det offentlige i dag.

Vedr. spørgsmålet ”Hvor tilfreds er du med, hvordan kommunale/regionale/statslige/forsyningssektor-indkøb fungerer i dag?”:

Kun de respondenter, der har svaret ja til, at de er leverandører af tjenester og varer til det offentlige (n = 101), har fået mulighed for at besvare spørgsmålene.        

Respondenterne havde følgende svarmuligheder: Meget tilfreds, ganske tilfreds, hverken eller, ganske utilfreds, meget utilfreds. De er samlet til tre kategorier af hensyn til overskuelighed: Tilfreds, hverken eller, utilfreds.  

Respondenterne blev spurgt ind til deres tilfredshed med offentlige indkøb som de fungerer i dag i hhv. staten, regionerne, kommunerne og forsyningssektoren i fire forskellige spørgsmål. De havde mulighed for at svare ”ikke relevant” ved hvert enkelt spørgsmål til den konkrete type organisation. Disse besvarelser er fjernet fra beregningerne.

Procentfordelingen er således beregnet ud fra det samlede antal besvarelser fra de respondenter, for hvem spørgsmålet om den konkrete indkøbsorganisation var relevant.                                                               

• På spørgsmålet vedr. tilfredsheden med offentlige indkøb i staten, var det samlede antal af besvarelser uden besvarelsen ”ikke relevant”, n = 88.
  
  
• På spørgsmålet vedr. tilfredsheden med offentlige indkøb i regionerne, var det samlede antal af besvarelser uden besvarelsen ”ikke relevant”, n = 81.
  
  
• På spørgsmålet vedr. tilfredsheden med offentlige indkøb i kommunerne, var det samlede antal af besvarelser uden besvarelsen ”ikke relevant”, n = 87.
  
  
• På spørgsmålet vedr. tilfredsheden med offentlige indkøb i forsyningssektoren, var det samlede antal af besvarelser uden besvarelsen ”ikke relevant”, n = 77.