Evaluering af EU’s udbudsdirektiver bør bane vejen for reel forenkling og effektivisering
EU-Kommissionen har netop offentliggjort evalueringen af de nuværende udbudsdirektiver, og peger bl.a. på administrative byrder, virksomheders begrænsede markedsadgang og manglende fleksibilitet i udbudsprocesser som store udfordringer. ”Kalder på et nybrud i EU’s udbudsregulering,” siger Jakob Scharff.
I begyndelsen af 2025 igangsatte EU-Kommissionen en offentlig høring vedr. de udbudsdirektiver, der siden 2014 har sat rammerne for offentlige udbud i Danmark og resten af EU. Her fik virksomheder, offentlige indkøbere, erhvervsorganisationer og andre interesserede mulighed for at evaluere og dele deres erfaringer med udbudsdirektiverne, som de ser ud i dag.
Nu har EU-Kommissionen offentliggjort den samlede evaluering, der dækker perioden 2016-2024. Selvom rapporten peger på en række positive effekter af de nuværende direktiver, er det tydeligt, at der er betydelige udfordringer ved måden, udbud gennemføres på i dag, og et tydeligt behov for at forenkle direktiverne.
”Vi håber, at evalueringen bliver startskuddet til et endeligt opgør med unødig bureaukrati, aktivt brug af digitalisering og en langt mere sammenhængende, smidig og strategisk tilgang til offentlige indkøb, der sikrer konkurrence og udviklingskraft på tværs af EU,” siger Jakob Scharff, branchedirektør i DI.
Øget kompleksitet
Ambitionen med de nuværende direktiver var oprindeligt at skabe større klarhed og forenkling i udbudsprocesserne. Ikke desto mindre dokumenterer evalueringsrapporten, at reglerne over tid kun er blevet mere komplekse. Et flertal af de offentlige ordregivere oplever tiltagende byrder, og at “gold-plating” fra medlemslandenes side bidrager til ekstra administrative lag.
Den gennemsnitlige varighed fra tilbudsafgivelse til tildeling er steget til 62 dage, og transaktionsomkostningerne pr. udbud er vokset væsentligt (nu ca. 43.200 euro i gennemsnit). Dette er med stor sandsynlighed et udtryk for, at udbudsprocesserne er blevet mere komplekse.
Kompleksitet er særligt byrdefuld for SMV’er og for virksomheder, der byder ind på aftaler, hvor dokumentationskrav ofte er ekstra store - og tidsforbrug tilsvarende højt. Evalueringen viser dog også, at virksomheder samlet set bruger lidt færre mandetimer på hvert tilbud end tidligere, men for den offentlige sektor er faldet kun marginalt.
”Evalueringen understreger at der er behov for, at de nye reviderede direktiver reelt mindsker kompleksiteten og de administrative omkostninger – især for små og mellemstore virksomheder. Reglerne skal forenkles, så ressourcerne bliver brugt på værdiskabende opgaver og innovation – ikke på at kvæle potentialet med bureaukrati og administration,” siger Jakob Scharff, branchedirektør i DI.
Begrænset fleksibilitet og innovation
Et af hovedformålene med 2014-direktiverne var desuden at gøre det muligt at anvende mere fleksible udbudsformer. Rapporten viser dog, at realiteten er en anden: 82 pct. af alle udbud sker stadig som åbne procedurer, mens andre, mere innovative formater eller forhandlingsprocedurer benyttes sjældent. Eksempelvis er der i hele EU kun registreret 199 innovationspartnerskaber i perioden fra 2016 til 2023. Både offentlige myndigheder og virksomheder oplever, at alternative udbudsformer er for administrativt tunge, risikable eller juridisk usikre at bruge.
For DI er det afgørende, at kommende ændringer styrker myndighedernes og virksomhedernes incitamenter og muligheder for at vælge og anvende de fleksible og markedstilpassede udbudsformer - især ved innovationstunge indkøb og i situationer med behov for hurtig tilpasning.
Udfordringer med markedsadgang og fair konkurrence
På papiret burde EU’s udbudsregler fremme større konkurrence og markedsadgang. Rapporten viser, dog at kun ca. 4 pct. af kontrakterne går direkte til virksomheder fra andre EU-lande, og de fleste grænseoverskridende handler sker faktisk indirekte via datterselskaber. Den reelle åbning af det indre marked er altså begrænset – ikke mindst pga. nationale barrierer og fortolkningsforskelle. Samtidig er antallet af udbud med kun én byder (“single-bidder”) steget, hvilket kan være udtryk for både konkurrenceudfordringer og markedskoncentration.
Der er dog også lyspunkter: SMV’ernes andel af vundne kontrakter er steget. Men mulighederne for at byde varierer kraftigt fra land til land – især på grund af forskellige nationale krav og ekstra procedurer.
”Det er problematisk, at vi ser så store udfordringer med virksomhedernes markedsadgange til andre EU-lande, fordi det hæmmer den lige og fair konkurrence i EU. I DI ser vi derfor rigtig gerne, at de nye direktiver mindsker de her nationale barrierer, gør det lettere at byde på opgaver i andre medlemslande og sikrer lige markedsadgang for europæiske virksomheder – samt adressere konkurrenceforvridende tilbud fra bydere i tredjelande, der deltager i strategiske udbud. Og så bør vi selvfølgelig fastholde indsatsen for, at SMV’erne fortsat får gode muligheder for at byde og vinde opgaver,” siger Jakob Scharff, branchedirektør i DI.
Strategisk indkøb: Grønne ambitioner spænder ben for sig selv
Ifølge rapporten muliggør udbudsdirektiverne i dag, at offentlige ordregivere kan stille krav om fx sociale og miljømæssige hensyn. Men i praksis er det kun omkring hver fjerde kontrakt, hvor grønne kriterier indgår systematisk – og optaget er ekstremt forskelligt medlemslandene imellem pga. forskellige metoder og lovgivninger. Dette betyder varierende muligheder for virksomheder, der ønsker at tilbyde grønne eller innovative løsninger.
DI ser positivt på strategiske, herunder bæredygtige udbud, men fremhæver behovet for klare, praktisk anvendelige og sammenhængende regler, som ikke skævvrider konkurrencen eller skaber ulige vilkår i Europa.
Stigende regulering – ny fragmentering
Et andet velkendt forhold, evalueringen fremhæver, er den voksende fragmentering mellem udbudsdirektiverne og nye sektorspecifikke regler – for eksempel på energi-, miljø- og digitaliseringsområdet. Divergerende krav og begreber gør det sværere for både virksomheder og offentlige indkøbere at navigere i regelsættet og det øger risikoen for overlap, forskelle i juridiske fortolkninger, øgede rapporteringskrav og yderligere kompleksitet i udbudsprocesserne
”I DI bakker vi op om ønsket om at styrke sammenhængen og forudsigeligheden i reglerne. En ensartet anvendelse på tværs af sektorer og medlemslande bidrager nemlig til større transparens og markedsadgang,” siger Jakob Scharff, branchedirektør i DI.
Større krav til data og kompetencer
Evalueringsrapporten understreger desuden, at der er behov for bedre data, mere transparens og styrket professionalisering af de offentlige indkøbere. Mangelfulde data forhindrer ikke alene effektiv benchmarking – det hæmmer også indsatsen mod både korruption og strategisk indkøbsstyring. Derudover udfordres medarbejderes nødvendige kompetencer – især når kompleksiteten i regelsættene vokser.
”I DI ser vi digitalisering som den helt afgørende nøgle til at mindske administrationen og forbedre kvaliteten af data. DI har opfordret til, at EU og medlemslandene går skridtet længere, og ikke blot styrker datagrundlaget, men også sikrer automatisering og synkronisering af dataflow på tværs af nationale IT-systemer og at indkøbsdata bliver let tilgængelige og anvendelige for både virksomheder og offentlige myndigheder,” siger Jakob Scharff, branchedirektør i DI og fortsætter:
”Og så er vi også helt på linje med konklusioner om, at yderligere professionalisering og investering i kompetencer blandt offentlige indkøbere er nødvendigt og bør prioriteres i det videre arbejde,” siger Jakob Scharff, branchedirektør i DI.
Tydeligt behov for forenkling
”Kommissionens evaluering af udbudsdirektiver efterlader ikke megen tvivl om, at EU’s offentlige udbud stadig er alt, alt for tunge – og incitamenterne til innovation og grøn omstilling udnyttes slet ikke til fulde. For DI og erhvervslivet håber vi, at den kommende revision bidrager til opgøret med unødvendigt bureaukrati og en langt mere smidig og strategisk tilgang til offentlige indkøb. Det er vigtigt, at revisionen adresserer, hvordan det offentlige kan blive en mere attraktiv kunde for den private sektor. Kun sådan, kan vi sikre konkurrence og udviklingskraft på tværs af EU,” siger Jakob Scharff, branchedirektør i DI.
