DI: Ny rapport er en vigtig temperaturmåling for offentlig-privat samarbejde
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har offentliggjort en ny udgave af ”Status for offentlig konkurrence”. Rapporten viser, at der er et stort uforløst potentiale for at udbygge og forbedre samarbejdet mellem det offentlige og private, mener branchedirektør i DI, Jakob Scharff
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dag offentliggjort Status for offentlig konkurrence 2025. Udgivelsen er en tilbagevendende undersøgelse af udbudsvilkår og konkurrenceudsættelse i det offentlige. Ifølge branchedirektør i DI, Jakob Scharff, er rapporten et vigtigt indspark.
- Vi har brug for et faktuelt indspark til den enormt vigtige debat om, hvordan vi får mest mulig kvalitet for skattekronerne. Derfor er det tiltrængt med en temperaturmåling på konkurrencen om de offentlige opgaver, siger han.
Udbudsbetingelser kan spænde ben for innovation
Ifølge rapporten køber den offentlige sektor ind for 470 mia. kr. om året, svarende til 16 pct. af BNP. DI har tidligere peget på, at denne indkøbsmuskel kan blive en stærk katalysator for efterspørgslen efter innovative og grønne løsninger.
Rapporten viser dog samtidig, at en høj og stigende andel – 36 pct. – af udbuddene afgøres på laveste pris alene, og at anvendelsen af fleksible udbud falder. Dét kan spænde ben for ambitionerne:
- Det er bekymrende, når så mange opgaver bliver tildelt efter laveste pris og uden brug af fleksible udbud. Som samfund skyder vi os selv i foden, hvis vi med offentlige midler kører et ræs mod bunden, hvor der ikke er plads til at tænke i levetidsomkostninger, kvalitet eller klimahensyn, siger Jakob Scharff.
Det fremgår derudover af undersøgelsen, at flere offentlige udbud kun modtager ét tilbud, hvilket kan være et tegn på, at krav og kriterier ikke sikrer tilstrækkeligt med konkurrence. En særberetning fra Den Europæiske Revisionsret har tidligere peget på, at konkurrencen i EU-udbud generelt er faldende.
Potentiale for mere offentlig-privat samarbejde og øget konkurrence
”Status for offentlig konkurrence” indeholder også en analyse af udviklingen i, hvor stor en andel af de udbudsegnede opgaver, der konkurrenceudsættes. Her er der tale om status quo, idet konkurrenceudsættelsen i den offentlige sektor har ligget stabilt på omkring 25 pct. i årevis, mens der kan spores en mindre stigning hos kommunerne.
Jakob Scharff hæfter sig dog ved de betydelige udsving i konkurrenceudsættelse kommunerne imellem, der svinger fra ca. 20 til ca. 40 pct.
- De tal bør give genlyd hos de ny- og genvalgte borgmestre, der efter nytår sætter sig til rette på landets 98 rådhuse. Jeg håber, at det kan skubbe på for en fordomsfri og pragmatisk tilgang, hvor vi løbende får markedsprøvet opgaverne og dermed testet kommunernes løsninger på både kvalitet, omkostninger og klimabelastning, siger han
Læs hele rapporten her:
Fakta
Det viser "Status for offentlig konkurrence 2025"
- Flere kontrakter tildeles på baggrund af laveste pris
- Anvendelsen af fleksible udbudsprocedurer falder
- SMV’er finder flere udbud – men det er drevet af mindre kontrakter
- Flere udbud modtager kun ét tilbud
- Værdien af direkte tildelte kontrakter falder
- Indikation på fald i andel af kontraktværdi, der udbydes som rammeaftaler
- Analyse: Øget konkurrence i form af flere tilbud giver lavere kontraktværdi
- Konkurrenceudsættelsen i den offentlige sektor er stabil, men der er store forskelle mellem kommunerne.
- Arbejdsklausuler anvendes bredt i danske EU-udbud. Klausulerne finder anvendelse i knap to tredjedele af de offentlige kontrakter indenfor tjenesteydelsesopgaver og bygge- og anlægsarbejder.
