Skolemad: Opmærksomhedspunkter og modeller for offentlig-privat samarbejde

Regeringen, Socialistisk Folkeparti (SF) og Radikale Venstre har indgået aftale om rammerne for den nationale forsøgsordning for skolemad, der sigter mod at fremme læring, trivsel og sundhed blandt danske skoleelever. Der er afsat i alt 854 millioner kroner til ordningen i perioden 2025-2028, og kommuner og frie grundskoler kan nu søge om deltagelse frem til tilmeldingsfristen den 2. maj kl. 13.00.  

Rammer og ansøgningsproces

Forsøgsordningen giver både folkeskoler og frie grundskoler mulighed for at afprøve og udvikle forskellige skolemadsordninger. Kommunerne ansøger samlet på vegne af deres interesserede folkeskoler (herunder specialskoler), mens de frie grundskoler ansøger selvstændigt.

Hvis der er flere tilmeldinger, end der er midler til rådighed, udvælges skolerne ved lodtrækning for at sikre en balanceret socioøkonomisk og geografisk fordeling. Skolerne udvælges desuden ved lodtrækning til enten at afprøve en skolemadsordning uden forældrebetaling eller med en delvis forældrebetaling på enten 15 kr. eller 25 kr. per måltid.

For at tilgodese lokale ønsker og behov, skal kommunerne sikre opbakning fra skoleledelsen (skoleleder og skolebestyrelse). Demonstrationsskoler kan kun blive udvalgt til at deltage i forsøget med de klassetrin og den organisering, som de selv har ønsket i ansøgningen.

Det er derfor vigtigt at overveje de potentielle udfordringer, muligheder og fordele, der er forbundet med de forskellige måder at organisere ordningen på, både for den enkelte kommune og den enkelte skole.  

Opmærksomhedspunkter

DI har udarbejdet et notat med centrale opmærksomhedspunkter, for de kommuner, der ønsker at deltage i forsøgsordningen. Notatet skitserer desuden tre modeller for, hvordan ordningerne kan tilrettelægges i samarbejde med private virksomheder, hvad end skolen ønsker hel eller delvis lokal produktion eller levering af færdigtilberedte måltider fra den eksterne leverandørs køkken.  

Opmærksomhedspunkterne omfatter blandt andet:  

• Risici og omkostninger ved anlægsinvesteringer i egne storkøkkener
• Rekrutteringsudfordringer og sårbarheder ved sygefravær
• Fødevaresikkerhed, emballagehåndtering og hygiejnekrav (særligt hvis der laves mad fra bunden)
• Kosthensyn, allergener, sundhed og økologi
• Bestillings- og betalingssystemer  

Modeller for samarbejde med virksomheder

Private virksomheder besidder både ekspertise og erfaring ift. at håndtere de udfordringer, som kommunerne potentielt vil møde i forbindelse med skolemadsordningen.  

Mange private leverandører har desuden mulighed for at udnytte stordriftsfordele og dermed operere med lavere omkostninger til indkøb og produktion ift. mindre køkkener. Kommunerne kan derfor med fordel udvikle og drive ordningerne i offentlig-privat samspil.

Model 1: Fuld off-site produktion

Denne model indebærer, at den enkelte kommune indgår en aftale med en privat måltidsproducent, der producerer og leverer færdigtilberedte frokostmåltider i enkeltvise plastbakker til den enkelte skole - klar til opvarmning, anretning og servering. I denne model håndterer den private leverandør også bortskaffelse og/eller genanvendelse af bakkerne.

Model 2: Delvis on-site produktion i anretterkøkkener

I denne model indgår kommunen en aftale med en privat leverandør, der står for den grundlæggende del af tilberedningen og leveringen af maden. Leverandørens medarbejdere (eller skolens medarbejdere) står for den sidste del af tilberedning og anretning af frokostmåltiderne på skolen, evt. med inddragelse af eleverne selv. Denne model er bedst egnet til skoler, der allerede har mindre anretterkøkkener til rådighed. Alternativt er der mulighed for at skabe et midlertidigt køkken via leasingmodeller, så den enkelte skole ikke skal bruge store anlægsmidler.

Model 3: On-site produktion i professionelle køkkener

Kommunen indgår en aftale med en privat virksomhed, der stiller eget personale til rådighed på skolen og tilbereder og anretter maden dér. Dette giver mulighed for, at eleverne kan deltage i forskellige dele af madlavningen. 
Denne model er bedst egnet til skoler, hvor der allerede er professionelle køkkener til rådighed, der i forvejen lever op til alle krav og standarder for hygiejne, fødevaresikkerhed mm.

Du kan downloade og læse hele DI’s notat nedenfor.