Socialordfører og DI: Drop den unuancerede hetz mod private tilbud

På socialområdet findes der heldigvis mange private tilbud til både børn og voksne med særlige behov.

Det er vi glade for, da private tilbud ofte tilbyder høj kvalitet og faglighed. De kan dermed rumme de børn og voksne, der har allermest brug for et specialiseret tilbud.

Men desværre oplever vi igen og igen, at private udskammes. 

Selvom private tilbud er vigtige alternativer til kommunale og regionale, bliver de ofte skudt i skoene, at de udbetaler for høje lønninger til ledelsen og profit til ejerne.

Det er ikke et billede, vi kan genkende.

Der er nemlig en høj grad af gennemsigtighed i de private tilbuds økonomi, fordi de aflægger årsregnskaber.

Man kan derfor være helt sikker på, at Socialtilsynet giver et påbud, hvis der udbetales urimeligt høje lønninger, eller der trækkes absurde mængder profit ud af virksomheden.

Brodne kar blandt kommunale tilbud 

Alligevel har Enhedslisten, SF og FOA flere gange kritiseret private tilbud og foreslået et forbud mod profit. Men sådan et forslag hjælper ikke borgerne.

Virkeligheden er desværre, at de brodne kar også findes blandt kommunale tilbud. Så skal vi undgå svigt og ulovligheder på socialområdet, skal vi gå en helt anden vej.

For det første bør økonomisk gennemsigtighed blandt sociale tilbud sikres – uanset ejerform.

Hvis der var større gennemsigtighed blandt de sociale tilbud, der drives af kommunen, ville vi få et langt mere nuanceret billede af, hvad pengene på socialområdet faktisk bruges på, og om et tilbud drives forsvarligt.

Med de nuværende regler kan offentlige tilbud være drevet økonomisk uforsvarligt i flere år og få økonomisk støtte i kommunen eller regionen uden konsekvenser.

Det kan ikke lade sig gøre for et privat tilbud, fordi Socialtilsynet gennem årsregnskabet vil blive gjort opmærksom på eventuelle økonomiske udfordringer.

Det er også derfor, at Socialtilsynet udsteder langt flere sanktioner mod private tilbud end mod kommunale tilbud.

Gennemsigtighed gør det ganske enkelt nemmere at udstede et påbud eller lukke et tilbud.

Takstloft kan sænke kvaliteten

Økonomisk gennemsigtighed på tværs af ejerform bliver særligt relevant, når regeringen inden længe indfører takstlofter for krisecentre og herberg.

Vi frygter konkret, at takstlofter sænker kvaliteten af indsatsen i de private tilbud, der rammes. Omvendt vil økonomien i de kommunale tilbud fortsat være ugennemsigtig.

For det andet bør vi forholde os til, hvordan man bliver godkendt til at drive et socialt tilbud.

I dag er det muligt at benytte ikke-godkendte sociale tilbud, hvilket er både dyrt og ikke til gavn for borgerne, fordi den rette faglighed og kvalitet ofte ikke er til stede. Det bør derfor kun være godkendte tilbud, der kan anvendes.

Når et tilbud er godkendt, bør det være muligt for både borgere, pårørende, medarbejde, kommuner og tilsyn at få indblik i kvaliteten af det sociale tilbud og effekten af de anvendte indsatser – igen uanset ejerform.

Vi mangler måder, hvorpå vi kan måle kvaliteten af sociale indsatser, så ingen udsættes for omsorgssvigt, der kunne være undgået.

Vi mener, at tiden er inde til at droppe den unuancerede hetz mod de private tilbud. Debatten burde i stedet handle om at sikre gennemsigtighed i pris og kvalitet og ordentlige vilkår i dansk velfærd.

Dét er vigtigt. For borgerne. Og for landets 98 kommuner, som er afhængige af dygtige og ambitiøse private tilbud, der er med til at sikre forsyningspligten på socialområdet.

Indlægget blev bragt i Altinget den 2. juni