Lars Sandahl Sørensen og Bjarne Hastrup: Vi kan ikke længere ignorere manglen på plejeboliger
Vi står med en tikkende bombe. Vi kan tydeligt se den. Og alligevel vender vi ryggen til.
Antallet af danskere, der kan fejre 80-års fødselsdag, er i den grad stigende. I løbet af de næste 15 år vil antallet stige med knap 180.000 borgere. Mange vil heldigvis være sunde og raske og leve gode liv. Men med stigningen vil vi unægteligt se et øget pres på ældreplejen.
Flere ældre kræver derfor også massive investeringer i kapaciteten på landets plejehjem. Med den nuværende indsats er det svært at forestille sig, at vi kan sikre, at fremtidens ældre kan få tag over hovedet.
For mens antallet af ældre stiger, viser tal fra Ældre Sagen, at antallet af plejehjemspladser er faldende. Alene fra 2024 til 2025 er det blevet sværere at få en plads i hele 91 ud af landets 98 kommuner, som tidligere beskrevet i Avisen Danmark (søndag den 30. maj, red.).
Vi står med en tikkende bombe. Vi kan tydeligt se den. Og alligevel vender vi ryggen til. Danskerne selv er pinligt bevidste om udfordringen. I en spørgeskemaundersøgelse svarer knap 60 procent, at de er reelt bekymrede for, om det offentlige kan tilbyde en plejebolig, hvis de selv eller deres pårørende skulle få brug for det. Det er en uholdbar situation. Vi skal kunne have tillid, at velfærdssamfundet kan løse en så fundamental opgave – også om 10 og 20 år.
I december gav Folketinget grønt lys til den længe ventede ældrereform. Reformen lover øget selvbestemmelse til borgere, større tillid til medarbejderne og mere tid til nærvær, omsorg og pleje.
Der er tale om udmærkede skridt i den rigtige retning. Men desværre må vi konstatere, at ældrereformen ikke tager hånd om en af de absolut største og helt fundamentale udfordringer på området. Nemlig hvordan vi sikrer tag over hovedet til de mange tusinde ældre, der får brug for en plejebolig i de kommende år.
Ældreaftalen indeholder godt nok en målsætning om, at der i 2030 skal etableres 3.000 nye ikke-kommunale plejeboliger – svarende til cirka 84 plejecentre. Problemet er bare, at der ikke findes skyggen af en plan for, hvordan vi når bare dét beskedne mål.
På tværs af en lang række aktører oplever vi en stor villighed til at komme i gang og få løst udfordringerne - fra pensionskasser, ejendomsudviklere og almene boligorganisationer over entreprenører, arkitekter, ingeniører og praksiseksperter. Tilsammen kan vi bidrage med investeringer og nytænkning, samt ikke mindst indgående viden om behov og ønsker fra dem, der i praksis skal bruge plejehjemmene til at bo i og arbejde på: ældre og medarbejdere.
Men vi har brug for et klart politisk signal om, hvori opgaven består - og en plan for, hvordan vi gennem tæt samarbejde mellem kommuner, private og civilsamfundet kan løse den. Vores fælles opfordring er derfor: Lad os få nedsat et partnerskab med alle relevante aktører, så vi sammen kan få afdækket benspænd, identificeret behov og lagt en plan.
Alle parter er klar, men vi mangler en minister, der er klar til at lægge hånden på kogepladen og tage ansvar for, at vi rent faktisk når i mål med at få opført og udviklet fremtidens plejehjem. Vi håber, at Ældreministeren er klar på at sætte sig for bordenden.
Kronikken blev bragt i Avisen Danmark den 13. juni 2025.
