Jakob Scharff: Friplejehjem bør være på alle byråds to-do-liste
Manglen på plejeboliger bør få byrådspolitikere til at råbe vagt i gevær, mener branchedirektør i Dansk Industri, Jakob Scharff. Han peger på friplejehjem som en løsning.
Der ligger en tikkende bombe og venter på de knap 2.500 ny- og genvalgte byrådspolitikere, når de ved årsskiftet træder ind på landets 98 rådhuse.
Langt størstedelen af landets kommuner ser nemlig ind i massive demografiske udfordringer, fordi vi bliver markant flere ældre i de kommende år.
I kommuner som København, Aarhus, Silkeborg og Helsingør er der tale om 60 procent flere ældre over 80 år frem mod 2040. Blot for at nævne få eksempler.
At vi lever længere er selvfølgelig positivt. Men uanset hvordan man end vender og drejer det, betyder det også, at der skal investeres massivt i at få sikret tag over hovedet til dem af os, der med alderen får behov for hjælp og pleje. En DI Analyse skønner, at vi vil mangle mod 19.000 ekstra plejeboliger allerede i 2035.
Det bliver ikke ligefrem en nem øvelse, når investeringer på ældreområdet også skal konkurrere med skoler, børnehaver, veje og cykelstier i budgetforhandlingerne.
Bedre forudsætninger for en løsning
Løsningen ligger heldigvis lige for, hvis man er åben for at løse udfordringen via offentlig-privat samarbejde.
Kommunerne har nemlig rig mulighed for at gribe knoglen og invitere private aktører til at opføre flere friplejeboliger, så de ikke selv skal afholde etableringsomkostningerne.
Modellen udgør den suverænt bedste mulighed for at øge kapaciteten på området, netop fordi det giver helt andre muligheder på finansierings- og udviklingssiden. Men det kræver, at kommunerne er åbne over for samarbejdet og blandt andet sørger for retvisende og stabile plejetakster.
Det får de heldigvis bedre forudsætninger for, nu hvor ældrereformen er trådt i kraft.
Mangel på friplejehjem
Men fordelene ved friplejehjem handler ikke kun om kommunaløkonomi og kapacitetsudvidelser. Det handler i lige så høj grad om valgfrihed og selvbestemmelse. En opgørelse fra DI viser, at der i hele 52 kommuner slet ikke findes friplejehjem.
Kun i 11 af landets kommuner dækker private mere end 20 procent af pladserne. Som det er i dag, svarer det altså til at vinde et nærmest umuligt postnummerlotteri, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at bo i et alternativ til de kommunale plejeboliger.
Det er enormt ærgerligt, for friplejehjemmene bidrager også med nye løsninger og tilgange, der kan løfte beboertilfredsheden og medarbejdertrivslen – og dermed danne inspirationsgrundlag for kommunen. Det skader ikke med sund konkurrence.
Ved at give plads til flere friplejehjem har man som byrådspolitiker en unik mulighed for både at fremtidssikre kommunen i forhold til den demografiske udvikling og samtidig gøre det lettere for ældre og deres pårørende at finde den plejebolig, der matcher deres ønsker og behov.
Jeg håber, at både ny- og genvalgte byrådspolitikere har mod på at indfri potentialet for offentlig-privat samarbejde på området.
Indlægget blev bragt i Seniormonitor den 12. august 2025
