Kommunalpolitikere kan sikre, at det frie valg gælder for alle
Alle borgere i Danmark har en lovsikret ret til frit at vælge mellem kommunale og private tilbud i velfærden. Men det er kommunalpolitikernes opgave at sikre, at alle har lige adgang til at gøre brug af den.
Alle borgere i Danmark har en lovsikret ret til frit at vælge mellem kommunale og private tilbud i velfærden, lige fra hjemmepleje og madservice til daginstitutioner og plejehjem. Men det er kommunalpolitikernes opgave at sikre, at alle har lige adgang til at gøre brug af den – uanset eksamensbevis, postnummer og pengepung.
Det frie valg er forudsætningen for, at vi som velfærdssamfund kan imødekomme menneskers forskellige ønsker og behov. Lige så vigtigt bidrager velfungerende fritvalgsordninger til kvalitetsudviklingen af vores velfærd, gennem sund konkurrence mellem offentlige og private leverandører.
Det er der i dén grad brug for. Kapacitetsudfordringer, flere ældre og manglen på medarbejdere er problemer, der vokser i takt med befolkningens forventninger til individuelt tilpassede velfærdstilbud.
Jeg frygter faktisk en udvikling, hvor de ressourcestærke vender den offentlige velfærd ryggen. At de vil ty til selvfinansiering og tilkøbsordninger, for at få tilgodeset deres behov, mens de mindre velbemidlede må stå tilbage på den skattefinansierede perron og tage sig til takke med en one size fits all-løsning. Hvis vi skal undgå A- og B-hold, kræver det lokalpolitisk handling, så borgerne rent faktisk har noget vælge imellem og kender deres valgmuligheder:
Kommunerne skal først og fremmest sørge for at række ud til private aktører og invitere dem til at bidrage, når mulighederne for at styrke mangfoldigheden opstår. Er der behov for flere pladser, så tag initiativ til, at kommunens næste børnehave bliver privat og at det næste plejehjem bliver et friplejehjem. I mange kommuner findes der slet ikke private alternativer til kommunale plejehjem.
Derudover skal de sikre fair vilkår for private aktører, så de har en realistisk chance for at udvikle sig og konkurrere på lige fod med kommunen. Desværre ser vi ofte manglende gennemsigtighed og store udsving i de tilskud, som kommunerne fastsætter overfor eksempelvis private børnehaver og vuggestuer. Det truer dem på deres eksistensgrundlag, fordi indtægtsgrundlaget er alt for usikkert.
Et reelt kendskab til valgmulighederne er desuden afgørende. Det duer simpelthen ikke, at det kun er et mindretal af de danske forældre, der føler sig klart informerede om muligheden for at vælge en privat daginstitution til deres børn. Eller at hver tredje ældre slet ikke er klar over, at de har ret til at vælge mellem offentlige og private leverandører, når de bliver visiteret til hjemmehjælp. Alle skal informeres om deres valgmuligheder og have adgang til sammenlignelig information om kvaliteten af de forskellige tilbud. Når valgmulighederne gemmer sig i den yderste afkrog af kommunens hjemmeside, bliver selvbestemmelse et privilegium for de få, der har ressourcerne til selv at opsøge den.
Det er mit håb, at kommunalpolitikerne vil gå til valg på at sikre, at det frie valg gælder for alle. I DI har vi udgivet en guide med konkrete anbefalinger til, hvordan vi styrker det frie valg af hjemmepleje, daginstitutioner og plejehjem. Min dør står også altid åben for dialog og sparring om, hvordan vi kan samarbejde om at nå i mål.
Det handler i bund og grund om den samfundskontrakt, vi har indgået med hinanden i Danmark: retten til selvbestemmelse og velfærd af høj kvalitet skal komme alle danske borgere til gode, uagtet eksamensbevis, postnummer eller pengepung.
Indlægget blev bragt i Danske Kommuner den 20. august 2025.