Grønne indkøb er ikke hyggepolitik, det er sikkerhedspolitik
Grønne offentlige indkøb skal løftes op i en ny kategori, ikke som symbolpolitik, men som strategisk politik, skriver branchedirektør i DI, Jakob Scharff.
Indlægget blev bragt i Børsen den 22. maj 2026.
Alt for længe er grønne offentlige indkøb blevet behandlet som en pæn tillægsdagsorden. Noget med klima, ambitioner og gode intentioner. Men den tid er forbi. Grønne offentlige indkøb handler i dag lige så meget om forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og sikkerhedspolitik.
Når det offentlige hvert år køber ind for omkring 470 mia. kr., er det ikke ligegyldigt, hvad der efterspørges. Offentlige indkøb former markeder, værdikæder og investeringer. Og i en tid præget af krig i Europa, energikriser og globale forsyningschok er det direkte risikabelt, hvis det offentlige fortsat ensidigt fokuserer på laveste pris.
Når det offentlige efterspørger grønne, energieffektive og cirkulære løsninger, styrker det ikke kun klimaet. Det reducerer også vores afhængighed af fossile brændsler, knappe råvarer og ustabile leverancer fra lande, vi ikke kan basere vores sikkerhed på. Grøn omstilling er derfor også en vej til større national robusthed.
Det gælder ikke mindst energiområdet. Elektrificering og grøn strøm er afgørende, hvis Danmark skal være mindre sårbar over for internationale kriser og geopolitiske chok. Derfor bør det også få konsekvenser for den måde, det offentlige køber ind på.
Et konkret eksempel er krav om emissionsfrie maskiner i egnede offentlige anlægsprojekter. Det vil give markedet et klart incitament til at investere i ny teknologi og accelerere udviklingen af grønne løsninger. Samtidig arbejder DI sammen med CO-PI og branchen i et netværk for emissionsfrie byggepladser, hvor virksomheder deler erfaringer og udvikler værktøjer til omstillingen.
Men alt for ofte sker det modsatte. Pris vægter højere end langsigtet robusthed og forsyningssikkerhed. Det er kortsigtet. For det billigste indkøb her og nu kan vise sig at være det dyreste for samfundet på længere sigt, hvis det øger vores afhængighed og sårbarhed.
Derfor skal grønne offentlige indkøb løftes op i en ny kategori: ikke som symbolpolitik, men som strategisk politik. Totaløkonomi, innovationskraft og forsyningssikkerhed skal vægte langt tungere end den snævre anskaffelsespris.
God erhvervspolitik
Hvis vi mener det alvorligt med både grøn omstilling og samfundssikkerhed, skal vi også bruge den offentlige indkøbsmuskel derefter. Alt andet er uambitiøst.
Grønne offentlige indkøb er ikke bare god klima- og miljøpolitik. Det er også god erhvervspolitik, god forsyningspolitik – og i sidste ende god sikkerhedspolitik.
