Glem nu ikke børnene i de private dagtilbud
Med finanslovsaftalen i ryggen fik kommunerne i januar første udbetaling af de i alt 1,7 milliarder kroner til dagtilbuddene. Pengene skal både give flere pædagoger og lavere forældrebetaling i løbet af i år. Men det må ikke medføre, at børn i private daginstitutioner stilles ringere end børn i kommunale tilbud.
Indlægget blev bragt i Berlingske den 9. maj 2026.
Med finanslovsaftalen i ryggen fik kommunerne i januar første udbetaling af de i alt 1,7 milliarder kroner til dagtilbuddene. Pengene skal både give flere pædagoger og lavere forældrebetaling i løbet af i år. Men det må ikke medføre, at børn i private daginstitutioner stilles ringere end børn i kommunale tilbud.
Beskeden fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har været klar: Pengene skal ud at leve hurtigst muligt – stillingerne skal slås op, og forældre skal mærke lettelsen i betalingen.
Under alle omstændigheder vil jeg minde om en ikke så uvæsentlig detalje: Midlerne skal komme alle børn til gode, uanset om de går i en privat eller kommunal daginstitution. Det betyder, at både de midler, der bruges til at ansætte flere medarbejdere, og dem, der bruges til at nedsætte forældrebetalingen i de kommunale dagtilbud, skal afspejles i driftstilskuddene til de private.
Det følger på enkel vis af reglerne: Ifølge dagtilbudsloven skal driftstilskuddet til private børnehaver og vuggestuer svare til kommunens driftsudgifter til alderssvarende børn i egne dagtilbud. Når forældrebetalingen sænkes, øger det reelt den kommunale driftsudgift pr. barn – og det skal derfor udløse et tilsvarende løft i driftstilskuddet til de private dagtilbud.
En analyse fra Dansk Industri viser, at der allerede i dag er store forskelle mellem det tilskud, børn får i private daginstitutioner, og de udgifter, kommunerne har til børn i egne dagtilbud. Denne skævhed må ikke vokse, når de nye finanslovsmidler tages i brug. Princippet om, at pengene skal følge barnet, er afgørende for både ligebehandling og familiers valgfrihed.
Derfor nytter det heller ikke noget, hvis løftet først lander med halve eller hele års forsinkelse, når nu tanken var, at børn og forældre skulle mærke forbedringerne med det samme. Ellers bliver de private børnehaver og vuggestuer de facto betragtet som andenrangs tilbud.
Kommunerne skal derfor ikke blot glæde sig over finanslovsmidlerne, men også tage aktivt og hurtigt ansvar for at sikre, at de når ud til alle børn – uanset om de går i en kommunal eller privat daginstitution.
