Jakob Scharff: "Prisjagt i det offentlige koster på klimaet og vores uafhængighed"
Offentlige indkøb for omkring en sjettedel af BNP kan være et afgørende redskab til at styrke Europas forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og grønne omstilling, skriver Jakob Scharff i Børsen.
Krigen i Ukraine, konflikten i Mellemøsten og en mere ustabil verdensorden har gjort det tydeligt: Danmark og EU må mindske vores sårbarhed over for brud på forsyningskæder, vi ikke selv har kontrol over – fra fossil energi til mikrochip og sjældne jordarter.
Netop her burde de offentlige indkøb være et af de stærkeste redskaber. Med en årlig volumen på omkring en sjettedel af bnp har stat, regioner, kommuner og forsyningssektor en enorm købekraft, der kan trække økonomien i en mere robust og grøn retning. Men potentialet bliver langtfra udnyttet.
En ny analyse fra Dansk Industri viser, at det offentlige indkøb i dag i flere tilfælde modarbejder den udvikling, vi har brug for. Kun omkring hver tredje virksomhed, der har besvaret rundspørgen, er tilfreds med, hvordan offentlige udbud fungerer.
Samtidig peger 63 pct. på et ensidigt fokus på pris som den største barriere for innovation, mens 79 pct. oplever, at offentlige indkøb ikke i tilstrækkelig grad åbner døren for nye løsninger.
Det betyder i praksis, at kortsigtede besparelser ofte vægtes højere end langsigtet værdi – også når det gælder klima, miljø og forsyningssikkerhed.
EU’s igangværende revision af udbudsdirektiverne er en sjælden mulighed for at rette kursen. Danmark bør gå forrest med tre klare prioriteter: Mere dialog og fleksible udbudsformer, færre administrative byrder og et opgør med ren prisfokusering, så “laveste pris” så vidt muligt erstattes af “laveste totalomkostning”, hvor energi, drift og levetid indgår.
De offentlige indkøb bør styrke Danmarks robusthed og grønne omstilling – ikke stå i vejen for den. Det kræver politisk handling nu.
Indlægget blev bragt i Børsen den 19. juni 2026.
