DI’s 2030-plan 'Sammen skaber vi grøn vækst' vil sætte fart i den grønne omstilling og løfte væksten til gavn for alle i samfundet.
Hvis politikerne følger alle forslagene i DI’s plan, kan vi:
- Løfte velstanden i Danmark med mindst 110 mia. kr. i 2030
- Skabe 120.000 flere job i private virksomheder
- Reducere Danmarks CO2-udledning med mindst 65 pct.
DI deler regeringens ambition om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030.
Hvis Danmark skal nå helt i mål, kræver det massive investeringer i forskning og udvikling af nye løsninger, som ingen kender endnu. DI’s plan er den første sammenhængende plan, der viser vejen til mindst 65 pct.
Planen rummer 160 konkrete forslag, som er finansieret krone for krone. Tilsammen vil de sikre balance på de offentlige budgetter i 2030.