03.06.26 OPS Nyheder

Mere frit valg og ny satsning på velfærdsteknologi – dét siger regeringsgrundlaget om offentlig-privat samarbejde

Danmark får en ny regering bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre. Regeringsgrundlaget byder på nye initiativer, der kan styrke eller påvirke den offentlige sektors samarbejde med private leverandører og velfærdstilbud.

Foto: Colourbox

Det nye politiske program indeholder bl.a. et nyt krav om frit valg af plejebolig i alle kommuner, en ny behandlingsgaranti på fertilitetsbehandling og en strategisk satsning på velfærdsteknologi i ældreplejen.

Her finder du en oversigt over initiativerne.

Ældrepleje

  • Sikre et større frit valg af plejehjem for ældre ved at indføre et krav om, at alle kommuner (med undtagelse af de små ø-kommuner), som minimum har enten et friplejehjem eller et lokalplejehjem.
  • Regeringen vil afdække mulighederne for privat medfinansiering af lokalplejehjem.
  • Sikre at udbuddet af plejeboliger følger med efterspørgslen og at de ældre har reelle valgmuligheder mellem forskellige typer plejehjem. Der skal skabes incitamenter til, at kommunerne tilbyder tilstrækkelige plejehjemspladser fordelt på forskellige plejehjemstyper.
  • Formulere en 2040-strategi for ældreområdet på baggrund af arbejdet i Rådet for et Aldersvenligt Danmark.

Velfærdsteknologi

  • Lave en ny strategisk satsning på velfærdsteknologi i ældreplejen ved f.eks. at udbrede moden teknologi, fremme investeringer og styrke teknologiforståelse blandt medarbejderne. Desuden ønsker regeringen at udbredelse af velfærdsteknologi sker i tæt samarbejde med medarbejderne og de ældre og vil derfor styrke det frivillighedskorps, der er aftalt med Ældre Sagen.

Læs også: Danish.Care og DI: Enormt potentiale i regeringens satsning på velfærdsteknologi og hjælpemidler

Sundhedsområdet

  • Styrke fertilitetsbehandlingen ved at indføre en national behandlingsgaranti for både fertilitetstjek og fertilitetsbehandling. Endvidere afskaffes loftet over gratis fertilitetsbehandling, så man kan få hjælp til et ubegrænset antal børn og ved at hæve aldersgrænsen for offentlig behandling til samme alder som gælder for privat behandling samt ved at øge forskningen i mænds sædkvalitet samt kemikalier og hormonforstyrrende stoffers betydning. De øgede muligheder for fertilitetsbehandling udformes under hensyn til den samlede kapacitet på området, så hjælp til barn nr. et og to prioriteres højest.

Socialområdet

  • Følge op på initiativer, der følger af ekspertudvalget på socialområdet og økonomiaftalerne med kommunerne, herunder gennemføre takstreformen på botilbudsområdet og fremsætte lovforslaget i 2026.
  • Gennemføre specialeplaner på den komplekse del af det højt specialiserede socialområde. Som en del af arbejdet med specialeplanlægningen flyttes ansvaret for de pågældende målgrupper fra kommunerne til regionerne hvor opgaverne varetages af de nye sundhedsråd. Endvidere belyses, om opgaver indenfor social- og handicapområdet også med fordel kan placeres i regionerne og sundhedsrådene.

Dagtilbud

  • Lederne skal udgå af normeringerne som allerede aftalt.
  • De langtidssygemeldte udgår af normeringerne og at dette indfases frem mod 2030.

Offentlige indkøb

  • Udarbejde en national fødevarestrategi i 2027, der skal øge Danmarks fødevareforsyningssikkerhed og -uafhængighed ved bl.a. a) at øge selvforsyningen af frugt, grønt og bælgfrugter, b) styrke offentlige indkøb, så de understøtter lokale, økologiske og danske fødevarer, samt c) videreføre ambitionen fra landbrugsaftalen fra 2021 om at fordoble det økologiske areal i 2030.

Læs hele regeringsgrundlaget her. 

Relateret indhold