Jakob Scharff: Det er for let at gøre udbud til syndebuk for statens manglende effektiviseringer

Debatindlægget blev bragt i Altinget den 18. august 2026. 

I Altinget kunne man 16. juni læse en interessant afdækning af en ny ministerredegørelse om Rigsrevisionens beretning om Statens Facility Management.

Beretningen retter kritik mod Transportministeriet for ikke at have realiseret de forventede gevinster ved at samle serviceydelser som rengøring, kantine og vagtordninger på tværs af staten.

Artiklen er på lange stræk både grundig og nuanceret. Men læser man kun artiklen og ministerredegørelsen og springer Rigsrevisionens beretning over, kan man let få det indtryk, at de udeblevne besparelser alene skyldes fejlslagne udbud.

Så simpel er virkeligheden ikke. Sagen handler nemlig ikke kun om konkurrenceudsættelse, men om en langt større omlægning, hvor staten både centraliserede opgaverne, standardiserede driften og ændrede ansvarsfordelingen mellem institutionerne og Bygningsstyrelsen.

Skyder forbi skiven

Derfor er det også forsimplet at gøre udbuddene til den eneste forklaring på, at gevinsterne udeblev.

Rigsrevisionen understreger da også, at den manglende gevinstrealisering skyldes en lang række forhold, herunder at man ikke har formået at nedbringe administrative årsværk ude på de enkelte statslige institutioner.

Var det realistisk, da Finansministeriet i 2017 vurderede, at omorganiseringen samlet kunne give besparelser i størrelsesordenen 300 millioner kroner, svarende til cirka 30 procent?

Det er jeg ikke den rigtige til at vurdere. Men man skyder forbi skiven, hvis man går rundt og tror, at besparelserne alene skulle hentes via kontrakter med private. Vi mangler i det hele taget et præcist "før- og efterbillede", hvis vi skal kunne drage en klar konklusion.

Artiklen peger med rette på, at hjemtagning af opgaver ikke ligefrem er en mirakelkur. I 2024 brugte Forsvaret således 473 millioner kroner mere på facility management, end kontrakten med den tidligere private leverandør lød på i 2022.

Det er tre gange dyrere end forventet og udløste sin helt egen beretning fra Rigsrevisionen tilbage i februar.

Hvad kan vi lære af dét? Det viser i hvert fald, at behovet for økonomistyring, kvalitetsopfølgning, brugerinddragelse med videre gælder uanset, om opgaven løses af det offentlige selv eller via samarbejde med en private leverandør.

Fornuftig arbejdsdeling

Men når staten her vælger at samarbejde med private leverandører, handler det grundlæggende om fornuftig arbejdsdeling. Facility management omfatter rengøring, kantinedrift, vagtservice og en lang række andre vigtige støttefunktioner, som specialiserede virksomheder er bedst til at tage sig af.

Det giver offentlige ledere og medarbejdere mulighed for at koncentrere sig om deres kerneopgaver: at sikre velfærd til danskerne, et stærkt forsvar, uddannelse i verdensklasse og kompetent myndighedsudøvelse.

Det ændrer ikke på vigtigheden af god styring og opfølgning, men understreger, at gevinsterne ved offentlig-privat samarbejde ikke kan reduceres til besparelsen i kroner og ører for det enkelte udbud. Det handler også om forsyningssikkerhed, adgang til specialiseret viden, fleksibilitet og værdien i at kunne fokusere på kerneopgaven.

Hvis staten selv skulle løfte alle støttefunktioner, kræver det opbygning af store interne organisationer med egne kompetencer inden for indkøb, drift, bemanding, uddannelse og teknologi. Det er hverken gratis eller risikofrit. Private virksomheder er netop sat i verden for at levere disse ydelser effektivt og professionelt.

Stiller høje krav

Men et velfungerende offentlig-privat samarbejde kommer ikke af sig selv. Førstegangsudbud i den her størrelsesorden, der er gennemført som led i en massiv omorganisering, stiller høje krav til både de offentlige myndigheder og virksomhederne, og der kan ske fejl undervejs.

For eksempel påpeger Rigsrevisionen, at kontrakterne ikke var tilrettelagt fleksibelt nok i forhold til lokale behov på de enkelte institutioner, hvilket har øget omkostningerne unødigt.

Så svaret på de udfordringer Rigsrevisionen peger på, må ikke være at smide udbudsværktøjet i skraldespanden og skælde ud på markedet og konkurrencesituationen.

Konkurrence er et ekstremt effektivt redskab til at sikre effektiv opgavevaretagelse, det gælder såvel private markeder som varetagelsen af skattefinansierede opgaver. Svaret må derfor være at lære af erfaringerne og løbende forbedre både udbudsrammen og samarbejdet.

Det kræver tæt og ærlig markedsdialog, en fornuftig balance mellem pris og kvalitet og kontrakter, der bygger på tillid og fælles mål. Det giver os de bedste forudsætninger for, at samarbejdet skaber værdi for den offentlige sektor, erhvervslivet og skatteborgerne.