FAQ

Få svar på nogle af de mest stillede spørgsmål

Hvem kan være med?

Programmet henvender sig til alle danske virksomheder , der ønsker at beregne deres CO₂-aftryk på virksomhedsniveau (ikke på produktniveau). Har  din virksomhed  en DB07-branchekode mellem: 10.00.00-39.99.99 (industri, energiforsyning, vandforsyning og renovation) kommer du lige ind på platformen.

Ligger i udenfor disse brancher ringer kan du anmode om adgang, og så ringer vi dig op for at  sikre at tilbuddet er det rette for jer. Er du i tvivl om, hvad din branchekode er, kan du søge det frem her. Klik herefter på ”Udvidede virksomhedsoplysninger” og se under ”Branchekode”

Hvordan tilmelder man sig?

Du kan tilmelde dig hurtigt her: Tilmeld dig her.

Det er gratis for alle danske virksomheder, uanset om I er DI-medlem eller ej. Virksomheden skal kun bidrage med deres tid. Erfaringer viser, at deltagerne typisk bruger et sted mellem 35-50 timer, men det vil altid være op til jer at afgøre, hvor mange ressourcer i form af tid I vil investere i forløbet.

Hvor meget koster det?

Det er gratis for alle danske virksomheder, uanset om I er DI-medlem eller ej. Virksomheden skal kun bidrage med deres tid. Erfaringer viser, at deltagerne typisk bruger et sted mellem 35-50 timer, men det vil altid være op til jer at afgøre, hvor mange ressourcer i form af tid I vil investere i forløbet. 

Hvornår skal virksomheden afsætte ressourcer til forløbet?

I kan starte, når I vil, efter I har tilmeldt jer. Vi anbefaler typisk, at forløbet gennemføres indenfor ca. 1 måned , da der vil være et online læringsmøde om ugen, som følger basisforløbet. Disse er dog helt frivillige at deltage i og starter forfra hver måned, så du kan deltage i det møde, der passer dig.

I vil have adgang til forløbet og det tilhørende indhold i hele platformens levetid, det vil sige til og med 2028.

Hvad får man ud af at deltage i forløbet?

Når I har været igennem basisforløbet, har I tilegnet jer viden om rammerne for at arbejde med klimaregnskabet, for eksempel får I en god forståelse af Greenhouse Gas-Protokollen (inkl. scope 1 2 og 3). I vi derefter kunne finde inspiration til at sætte mål for jeres kommende reduktioner og forsat holde jer konkurrencedygtige. Alt i alt for I:

  • Viden om klimadagsordenen og GHG-Protokollen (inkl. scope 1-2-3)
  • Forståelse for klimadata og evnen til at indsamle relevant data
  • Kompetencer til at lave og forstå CO₂-beregninger på virksomhedsniveau vha. Klimakompasset
  • Inspiration til at sætte indstaser i gang på baggrund af den viden jeres regnskab har givet jer

Når I har gennemført basisforløbet har I et udkast til jeres første CO₂-beregning på virksomhedsniveau, udarbejdet i Klimakompasset. Herefter kan I deltage i andre forløb eller se enkelte moduler om emner som Biodiversitet eller Cirkulær Økonomi.

Hvorfor skal man være med?

Fordi I ønsker at fremtidssikre jeres forretning. Jo skarpere I er til at lave et CO₂-regnskab, desto bedre vil I stå konkurrencemæssigt. I den nærmeste fremtid vil der være skærpet fokus på gennemsigtighed om virksomheders aftryk, hvor I skal have styr på det, så hvorfor ikke komme i gang nu? 

Desuden bliver de fleste store virksomheder ramt af lovkrav via Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), et direktiv der øger kravene til bæredygtighedsrapportering, hvor CO₂-data indgår som en betydelig del. Er du underleverandør til en større virksomhed kan du blive bedt om CO2-data.

Også Taksonomi for bæredygtig finansiering, en forordning der skaber en fælles klassificering af, hvilke økonomiske aktiviteter der er klima- og miljømæssigt bæredygtige, kan påvirke virksomhedernes muligheder for favorable banklån.

At kunne tilbyde gennemsigtighed omkring sine klimadata er efterhånden et vigtigt konkurrenceparameter og en del af den tredobbelte bundlinje; det kan ikke undviges.

Min virksomhed har allerede et overblik over vores CO₂-aftryk i scope 1 og scope 2 – giver det nogen mening at være med i programmet?

Det giver bestemt mening. Mange virksomheder vil opdage, at en stor del af deres udledning kommer fra scope 3. Det er samtidig den sværeste del at beregne, fordi du bl.a. her er afhængig af din leverandørs data, som kan være svær at indhente og danne sig et overblik over.

Derudover giver programmet også indsigt i andre væsentlige aspekter af klimadagsordenen, som du kan bruge i dit arbejde i din virksomhed.

Hvilke faglige kompetencer skal der til for at forstå og/eller udarbejde et CO₂-regnskab?

Det kræver én eller flere medarbejdere med god forståelse for data, overblik over forretningens arbejdsgange og lyst til at indgå dialog med leverandører.

Hvilke medarbejdere skal være involveret?

Det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvor mange og hvilke medarbejdere som vil være relevante at involvere. I mange virksomheder vil produktionschefen være relevant, da han eller hun oftest er den medarbejder, der har styr på energiforbruget. Derudover vil den indkøbsansvarlige oftest også spille en vigtig rolle i forhold til indblikket i CO₂-udledning i leverandørkæden, samt bogholderen som har indsigt i virksomhedens indkøb, hvorfor han eller hun kan stå for datagrundlaget relateret til indkøbene.

Vi anbefaler desuden, at ledelsen og kommunikationsafdelingen også involverer sig, da det er vigtigt, at læringen er ledelsesmæssigt forankret.

Har vi mulighed for at give alle vores ansatte adgang til læringsplatformen?

Det samlede læringsforløb og videoerne er designet sådan, at man skal have en profil for at kunne tilgå hele forløbet. I kan register flere brugere på platformen, så I har mulighed for at dele læringen og ansvaret for at drive arbejdet frem med flere kollegaer. 

Står jeg med et endeligt CO₂-regnskab i hånden efter forløbet?

Ja, efter basisforløbet har I en første version af jeres CO₂-regnskab på virksomhedsniveau, udarbejdet i Klimakompasset. Jo mere komplet datagrundlag I har været i stand til at indsamle under forløbet, og jo bedre noter I har lavet undervejs vedrørende afgrænsninger og til hver udledende post, desto bedre er jeres klimaregnskab, men man kan godt regne med at skulle igennem flere iterationer i arbejdet med at lave et CO₂-regnskab.

Hvorfor bruger I Klimakompasset?

Det gør vi af flere årsager. Klimakompasset er udviklet af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Energistyrelsen. Det er på nuværende tidspunkt det tætteste, vi kommer på en myndighedsstandard for CO₂-beregninger på virksomhedsniveau. 

Det er samtidig et nemt og overskueligt værktøj, som tilbyder mange forskellige emissionsfaktorer, og hvor ens resultater automatisk bliver inddelt i scope 1, 2 og 3. Klimakompasset er desuden nemt at brugerdefinere. Hvis man eksempelvis har andre materialer eller udledningstyper end Klimakompasset har til rådighed, kan man selv importere sine egne emissionsfaktorer. Det giver også mulighed for at vurdere eventuelle klimatiltag.

Klimakompasset kan dog ikke bruges direkte til at få verificeret sit klimaregnskab eller til at produktsammenligne sine udledninger. Det bruges primært til at beregne og danne sig et overblik over ens virksomheds udledninger. 

Hvordan er den faglige validitet i programmet sikret?

Platformens indhold er udviklet af DI’s klimarådgivere i tæt samarbejde med eksterne rådgivningsvirksomheder NRGiViegand Maagøe & Transition ApS. Der er således flere fagpersoner, som har været med til at omkranse og bestemme den viden, der præsenteres i forløbet. Programmet lægger sig op ad anerkendte internationale standarder og metoder, som vurderes at være de mest gængse tilgange i arbejdet med at forstå og beregne sit eget CO₂-aftryk på virksomhedsniveau.

Hvad er Science Based Targets initiative (SBTi)?

Science Based Targets initiative giver virksomheder et klart defineret mål for at reducere sine drivhusgasemissioner. Ens målsætninger betragtes som 'videnskabsbaserede', hvis de er i overensstemmelse med, hvad den seneste klimavidenskab anser for nødvendigt for at opfylde Paris-aftalens mål, det vil sige begrænsning af den globale opvarmning til 1,5°C eller maksimalt 2°C over førindustrielt niveau.

I forløbet vil I få mere indsigt i, hvorfor det kan være relevant at arbejde efter.

 

Hvad er en emissionsfaktor?

En emissionsfaktor er et nøgletal, der beskriver et given materiale eller aktivitets udledning af drivhusgasemissioner til atmosfæren. Det kan f.eks. være, hvor mange CO2-ækvivalenter der udledes pr. kg stål eller pr. liter diesel.

Hvad er Greenhouse Gas protokollen og scope 1, 2 og 3?

Greenhouse gas (GHG) protokollen er den mest anerkendte internationale standard for opgørelse af drivhusgasemissioner. Den giver jeres virksomhed en metodisk ramme, hvor CO2-udledning ikke kun ses som noget, der foregår direkte i virksomheden, men som kan opgøres for hele værdikæden. Derfor arbejder man i GHG protokollen med 3 scopes, som du kan se illustreret her.

imagead39c.png

Scope 1 er direkte udledninger fra aktiviteter, som jeres virksomhed selv kontrollerer, altså udledninger fra egne fossildrevne køretøjer og egne anlæg til varme- og energiproduktion. Det kan for eksempel være fra brug af gas og olie til proces eller opvarmning. Her vil I ofte have ret gode data på, hvor meget I udleder, og da I selv kontrollerer aktiviteterne, vil I også have god mulighed for at skrue på det. 

Scope 2 er indirekte udledninger, der opstår, når I bruger strøm, varme eller nedkøling. Udledningen foregår ikke direkte på fabrikken, men på et andet sted, f.eks. på jeres lokale kraftvarme- eller fjernvarmeværk. I har dog stadig direkte indflydelse på forbruget, da det er jer, der laver aftaler med forsyningsselskaberne, og tænder eller slukker for kontakten.

Scope 3 er alle andre indirekte udledninger. Det vil sige, alle udledninger der opstår som følge af jeres samarbejde med underleverandører på den ene side, men også de udledninger som jeres produkt skaber, når det er solgt og taget i brug, lige indtil det skal kasseres og ryger i skraldespanden.

Vil man efterfølgende kunne CO₂-benchmarke sine produkter?

Nej. Klimaklarforløbet lærer virksomhederne, hvordan man på virksomhedsniveau laver et CO₂-regnskab, og går ikke i detaljer med CO₂-udledning på produktniveau. Forløbet giver derimod et fagligt fundament, der kan klæde jer på til at arbejde videre med CO₂-aftryk på produktniveau gennem livscyklusvurderinger og/eller EPD’er, hvis I ønsker at gå den vej. 

Kan I anbefale databaser for emissionsfaktorer?

Som udgangspunkt anbefaler vi, at man selv indhenter så præcise data som muligt, oftest igennem jeres leverandører. Store internationale databaser som Exiobase og Ecoinvent tilbyder et hav af data, som Klimakompasset blandt andet også bruger; dette kan specielt være interessant for beregning af udledningerne i scope 3. Flere af disse databaser kræver et abonnement.

I Klimaklar-forløbet har I mulighed for at benytte jer af 30 minutters 1:1 rådgivning med en klimarådgiver, hvor I bl.a. kan få hjælp til at finde emissionsfaktorer. Der findes også flere danske branchestandarder, som man kan læne sig op ad.

Hvordan er fortroligheden i programmet?

Du taster ikke nogen regnskabstal på vores platform. Alle beregninger foregår inde på Klimakompasset – beskytte af jeres medarbejder MitID.   

Styrk din forretning med et klimaregnskab

Få gratis adgang nu
Pernille Wissing Madsen

Pernille Wissing Madsen

Chefkonsulent

Klimarådgiver

Stina Dueholt Førsterling

Stina Dueholt Førsterling

Konsulent

Kommunikationsansvarlig