FAQ

Få svar på nogle af de mest stillede spørgsmål til Klimaklar Produktionsvirksomhed.

Hvem kan være med?

Programmet henvender sig til alle danske produktionsvirksomheder og relaterede brancher, der samarbejder tæt med en produktionsvirksomhed, og som ønsker at beregne deres CO₂-aftryk på virksomhedsniveau (ikke på produktniveau). Din virksomhed skal have en DB07-branchekode mellem:

  • 10.00.00-39.99.99  Industri, energiforsyning, vandforsyning og renovation
  • 45.00.00-46.99.99  Engroshandel
  • 49.40.00-49.49.99  Transport

Er du i tvivl om, hvad din branchekode er, kan du søge det frem her. Klik herefter på ”Udvidede virksomhedsoplysninger” og se under ”Branchekode” (ikke ”Bibrancher”).

Hvornår skal jeg tilføje bibrancher?

Bibranchen beskriver den øvrige aktivitet i virksomheden, hvis din virksomhed arbejder inden for mere end én branche, fx hvis du både sælger tøj og fødevarer. Det er muligt at registrere op til tre bibrancher.

Du skal kun tilføje bibranche, hvis biaktiviteten udgør mindst 10 % af den samlede omsætning og mindst 300.000 kroner om året. Dog er det af hensyn til andre myndigheders krav muligt at registrere bibrancher, selvom de nævnte betingelser ikke er opfyldt. 

Hvordan tilmelder man sig?

Du kan tilmelde dig hurtigt her: Tilmeld dig her.

Hvor meget koster det?

Det er gratis for alle danske produktionsvirksomheder og relaterede brancher, uanset om I er DI-medlem eller ej. Virksomheden skal kun bidrage med deres tid. Erfaringer viser, at deltagerne typisk bruger et sted mellem 35-50 timer, men det vil altid være op til jer at afgøre, hvor mange ressourcer i form af tid I vil investere i forløbet. 

Hvornår skal virksomheden afsætte ressourcer til forløbet?

I kan starte, når I vil, efter I har tilmeldt jer. Vi anbefaler typisk, at forløbet gennemføres indenfor ca. 7 uger, da der vil være et online læringsmøde om ugen, som følger modulerne kronologisk. Disse er dog helt frivillige at deltage i og starter forfra hver måned, så du kan deltage i det møde, der passer dig.

I vil have adgang til forløbet og det tilhørende indhold i hele platformens levetid, det vil sige til og med 2025.

Se et eksempel på et Klimaklar-forløb her (herunder hvordan man kunne strukturere at deltage i læringsmøderne).

Hvad får man ud af at deltage i forløbet?

Når I har været igennem programmet har I tilegnet jer viden om klimadagsordenen og GHG-Protokollen (inkl. scope 1-2-3) og udfærdiget virksomhedens CO₂-beregning. I vil kunne sætte mål for jeres kommende reduktioner og udarbejde handlingsplan og forsat holde jer konkurrencedygtige. Alt i alt:

🌱Viden om klimadagsordenen og GHG-Protokollen (inkl. scope 1-2-3)

🌱Forståelse for klimadata og evnen til at indsamle relevant data

🌱Kompetencer til at lave og forstå CO₂-beregninger på virksomhedsniveau vha. Klimakompasset

🌱Overblik over reduktionsmuligheder og input til handlingsplan

🌱Inspiration til klimakommunikation og markedsføring

Efter forløbet har I et udkast til jeres første CO₂-beregning på virksomhedsniveau, udarbejdet i Klimakompasset. Jo mere komplet datagrundlag I har været i stand til at indsamle under forløbet, og jo bedre noter I har lavet undervejs vedrørende afgrænsninger og til hver udledende post, desto tættere er I på jeres endelige CO₂-regnskab. 

Hvordan kunne et Klimaklar-forløb se ud?

Et Klimaklar-forløb kunne se sådan her ud. Første side er en oversigt over hvilke moduler, som vi anbefaler, at I går igennem på den digitale læringsplatform samt en uddybelse af supportmulighederne, I kan tilgå undervejs. Anden side viser, hvordan I kunne strukturere jeres Klimaklar-forløb. 

Hvorfor skal man være med?

Fordi I ønsker at fremtidssikre jeres forretning. Jo skarpere I er til at lave et CO₂-regnskab, desto bedre vil I stå konkurrencemæssigt. I den nærmeste fremtid vil der være skærpet fokus på gennemsigtighed om virksomheders aftryk, hvor I skal have styr på det, så hvorfor ikke komme i gang nu? 
 
Desuden bliver de fleste virksomheder snart ramt af lovkrav fra enten EU eller Danmark. I starten er der fokus på de store virksomheder og børsnoterede SMV’er, hvorefter der vil komme frivillige standarder for SMV-segmentet. Som SMV er du dog oftest leverandør til større virksomheder, og du vil derfor blive indirekte ramt af de nye rapporteringsstandarder, fordi de vil påvirke hele værdikæden. Her er det godt at kende til blandt andet:
 
  • Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD): Dette direktiv øger kravene til bæredygtighedsrapportering, hvor CO₂-data indgår som en betydelig del. Læs mere her.

  • Taksonomi for bæredygtig finansiering: Forordningen skaber en fælles klassificering af, hvilke økonomiske aktiviteter der er klima- og miljømæssigt bæredygtige. Det kan påvirke virksomhedernes muligheder for favorable banklån. Læs mere her.
Den nye lovgivning vil påvirke hele markedet. At kunne tilbyde gennemsigtighed omkring sine klimadata er efterhånden et vigtigt konkurrenceparameter og en del af den tredobbelte bundlinje; det kan ikke undviges.

Min virksomhed har allerede et overblik over vores CO₂-aftryk i scope 1 og scope 2 – giver det nogen mening at være med i programmet?

Det giver bestemt mening. Mange virksomheder vil opdage, at en stor del af deres udledning kommer fra scope 3. Det er samtidig den sværeste del at beregne, fordi du bl.a. her er afhængig af din leverandørs data, som kan være svær at indhente og danne sig et overblik over.

Derudover giver programmet også indsigt i andre væsentlige aspekter af klimadagsordenen, som du kan bruge i dit arbejde i din virksomhed.

Hvilke faglige kompetencer skal der til for at forstå og/eller udarbejde et CO₂-regnskab?

Det kræver én eller flere medarbejdere med god forståelse for data, overblik over forretningens arbejdsgange og lyst til at indgå dialog med leverandører.

Hvilke medarbejdere skal være involveret?

Det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvor mange og hvilke medarbejdere som vil være relevante at involvere. Dog er der maksimalt tre brugere til rådighed pr. virksomhed til den digitale læringsplatform.

I mange virksomheder vil produktionschefen være relevant, da han eller hun oftest er den medarbejder, der har styr på energiforbruget. Derudover vil den indkøbsansvarlige oftest også spille en vigtig rolle i forhold til indblikket i CO₂-udledning i leverandørkæden. Samt bogholderen som har indsigt i virksomhedens indkøb, hvorfor han eller hun kan stå for datagrundlaget relateret til indkøbene.

Vi anbefaler desuden, at ledelsen og kommunikationsafdelingen også involverer sig, da det er vigtigt, at læringen er ledelsesmæssigt forankret.

Har vi mulighed for at give alle vores ansatte adgang til læringsplatformen?

I er meget velkomne til at bruge dataindsamlingsarket, egne beregninger, mm., som I laver i Klimaklar-forløbet, når I skal præsentere jeres arbejde bl.a. internt i jeres organisation. Visse visninger, f. eks. i modulet om Klimakompasset, kan downloades, så I kan bruge dem i præsentationer.

 

Det samlede læringsforløb og videoerne er designet sådan, at man skal have en profil for at kunne tilgå hele forløbet. Forløbet er licensbaseret, betalt af Klimaklar-programmet, og skræddersyet til den enkelte bruger. Man kan derfor ikke dele log-in med flere i sin virksomhed. Husk dog, at I kan have op til 3 personer på platformen med hver sin profil, så I har mulighed for at dele læringen og ansvaret for at drive arbejdet frem med flere kollegaer. 

Står jeg med et endeligt CO₂-regnskab i hånden efter forløbet?

Efter forløbet har I et udkast til jeres første CO₂-beregning på virksomhedsniveau, udarbejdet i Klimakompasset. Jo mere komplet datagrundlag I har været i stand til at indsamle under forløbet, og jo bedre noter I har lavet undervejs vedrørende afgrænsninger og til hver udledende post, desto tættere er I på jeres endelige CO₂-regnskab. Oftest vil man ikke, efter første dataindsamling og CO₂-beregning, stå med et endeligt CO₂-regnskab - man vil altid skulle igennem flere iterationer i arbejdet med at lave et CO₂-regnskab.

Hvorfor bruger I Klimakompasset?

Det gør vi af flere årsager. Klimakompasset er udviklet af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Energistyrelsen. Det er på nuværende tidspunkt det tætteste, vi kommer på en myndighedsstandard for CO₂-beregninger på virksomhedsniveau. 

Det er samtidig et nemt og overskueligt værktøj, som tilbyder mange forskellige emissionsfaktorer, og hvor ens resultater automatisk bliver inddelt i scope 1, 2 og 3. Klimakompasset er desuden nemt at brugerdefinere. Hvis man eksempelvis har andre materialer eller udledningstyper end Klimakompasset har til rådighed, kan man selv importere sine egne emissionsfaktorer. Det giver også mulighed for at vurdere eventuelle klimatiltag.
 
Klimakompasset kan dog ikke bruges direkte til at få verificeret sit klimaregnskab eller til at produktsammenligne sine udledninger. Det bruges primært til at beregne og danne sig et overblik over ens virksomheds udledninger. 

Hvordan er den faglige validitet i programmet sikret?

Platformens indhold er udviklet af DI’s klimarådgivere i tæt samarbejde med eksterne rådgivningsvirksomheder NRGiViegand Maagøe & Transition ApS. Der er således flere fagpersoner, som har været med til at omkranse og bestemme den viden, der præsenteres i forløbet. Programmet lægger sig op ad anerkendte internationale standarder og metoder, som vurderes at være de mest gængse tilgange i arbejdet med at forstå og beregne sit eget CO₂-aftryk på virksomhedsniveau.

Hvad er Science Based Targets initiative (SBTi)?

Science Based Targets initiative giver virksomheder et klart defineret mål for at reducere sine drivhusgasemissioner. Ens målsætninger betragtes som 'videnskabsbaserede', hvis de er i overensstemmelse med, hvad den seneste klimavidenskab anser for nødvendigt for at opfylde Paris-aftalens mål, det vil sige begrænsning af den globale opvarmning til 1,5°C eller maksimalt 2°C over førindustrielt niveau.
 
I forløbet vil I få mere indsigt i, hvorfor det er relevant at arbejde efter.

Hvad er en emissionsfaktor?

En emissionsfaktor er et nøgletal, der beskriver et given materiale eller aktivitets udledning af drivhusgasemissioner til atmosfæren. Det kan f.eks. være, hvor mange CO2-ækvivalenter der udledes pr. kg stål eller pr. liter diesel.

Hvad er Greenhouse Gas protokollen og scope 1, 2 og 3?

Greenhouse gas (GHG) protokollen er den mest anerkendte internationale standard for opgørelse af drivhusgasemissioner. Den giver jeres virksomhed en metodisk ramme, hvor CO2-udledning ikke kun ses som noget, der foregår direkte i virksomheden, men som kan opgøres for hele værdikæden. Derfor arbejder man i GHG protokollen med 3 scopes, som du kan se illustreret her.

imagead39c.png

Scope 1 er direkte udledninger fra aktiviteter, som jeres virksomhed selv kontrollerer, altså udledninger fra egne fossildrevne køretøjer og egne anlæg til varme- og energiproduktion. Det kan for eksempel være fra brug af gas og olie til proces eller opvarmning. Her vil I ofte have ret gode data på, hvor meget I udleder, og da I selv kontrollerer aktiviteterne, vil I også have god mulighed for at skrue på det. 

Scope 2 er indirekte udledninger, der opstår, når I bruger strøm, varme eller nedkøling. Udledningen foregår ikke direkte på fabrikken, men på et andet sted, f.eks. på jeres lokale kraftvarme- eller fjernvarmeværk. I har dog stadig direkte indflydelse på forbruget, da det er jer, der laver aftaler med forsyningsselskaberne, og tænder eller slukker for kontakten.

Scope 3 er alle andre indirekte udledninger. Det vil sige, alle udledninger der opstår som følge af jeres samarbejde med underleverandører på den ene side, men også de udledninger som jeres produkt skaber, når det er solgt og taget i brug, lige indtil det skal kasseres og ryger i skraldespanden.

Vil man efterfølgende kunne CO₂-benchmarke sine produkter?

Nej. Klimaklarforløbet lærer virksomhederne, hvordan man på virksomhedsniveau laver et CO₂-regnskab, og går ikke i detaljer med CO₂-udledning på produktniveau. Forløbet giver derimod et fagligt fundament, der kan klæde virksomhederne på til at arbejde videre med CO₂-aftryk på produktniveau gennem livscyklusvurderinger og/eller EPD’er. 

Kan I anbefale databaser for emissionsfaktorer?

Som udgangspunkt anbefaler vi, at man selv indhenter så præcise data som muligt, oftest igennem jeres leverandører. Store internationale databaser som Exiobase og Ecoinvent tilbyder et hav af data, som Klimakompasset blandt andet også bruger; dette kan specielt være interessant for beregning af udledningerne i scope 3. Flere af disse databaser kræver et abonnement.

I Klimaklar-forløbet har I mulighed for at benytte jer af 30 minutters 1:1 rådgivning med en klimarådgiver, hvor I bl.a. kan få hjælp til at finde emissionsfaktorer. Der findes også flere danske branchestandarder, som man kan læne sig op ad.

Hvordan er fortroligheden i programmet?

Alle virksomhedens data angående energiforbrug, omkostninger osv. behandles fortroligt. DI har rettighederne til at udarbejde analyser af CO₂-nøgletal for danske produktionsvirksomheder baseret på data indsamlet og udarbejdet i forbindelse med deltagelse i programmet. Data vil blive brugt til kortlægning af CO₂-aftryk, reduktioner, mm. Det vil ikke være muligt at skelne mellem de enkelte produktionsvirksomheder i analyserne, da al data vil blive anonymiseret og aggregeret.

Hvad hvis man ikke er en produktionsvirksomhed?

Programmet henvender sig ikke alene til produktionsvirksomheder, men også relaterede brancher, som samarbejder tæt med en produktionsvirksomhed. Falder I helt uden for denne kategori, er der heldigvis stadig masser af muligheder.

Stina Dueholt

Stina Dueholt

Konsulent

Kommunikationsansvarlig

Pernille Wissing Madsen

Pernille Wissing Madsen

Konsulent

Klimarådgiver