E-læring: Klimaklars Basisforløb

Få gratis adgang til Basisforløbet

Lær at lave jeres klimaregnskab - trin for trin 

Sidder du med ansvaret for virksomhedens klimaregnskab og tænker: Hvor skal jeg egentlig begynde, hvordan finder jeg de rigtige data, og hvornår er det godt nok?  

Klimaklars gratis Basisforløb hjælper dig hele vejen fra de første overvejelser til et færdigt klimaregnskab. Du lærer at finde de data, I har brug for, beregne virksomhedens CO₂e-udledninger og bliver introduceret til, hvordan I kan bruge resultaterne til at arbejde med reduktionstiltag, der både giver mening for klima og virksomhed. 

 

Hvem er Basisforløbet relevant for?

Basisforløbet er til dig, der har fået til opgave at finde virksomhedens klimadata og lave et klimaregnskab. Måske efterspørger en kunde jeres klimadata. Måske vil I selv have et overblik over jeres udledninger. Eller måske ved I bare, at I skal i gang, men mangler viden om hvordan. Basisforløbet giver dig en konkret vej gennem arbejdet, så du ikke behøver finde ud af det hele selv.

Det lærer du på Basisforløbet

Efter forløbet er du bedre klædt på til at: 
  • Forstå de vigtigste begreber, standarder og rammer for klimaregnskabet.
  • Afgrænse jeres klimaregnskab, så I fokuserer på de relevante data.
  • Finde og indsamle data til scope 1, 2 og 3.
  • Bruge Klimakompasset til at beregne jeres klimaaftryk.
  • Samle beregningerne i et færdigt klimaregnskab.

Sådan er Basisforløbet bygget op

Basisforløbet består af fire dele, der guider jer igennem arbejdet med klimaregnskabet fra start til slut. Udover de digitale moduler har du også gratis adgang til online læringsmøder og 1:1 sparring.

Del 1: Forstå rammerne for et Klimaregnskab

Forstå klimaregnskabet, og hvorfor det er relevant for jeres virksomhed

Før I begynder at indsamle data, er det vigtigt at vide, hvad I skal bruge klimaregnskabet til. 

Du bliver introduceret til klimaregnskabets grundprincipper og får overblik over relevant lovgivning og de standarder, du kan møde i arbejdet. 

Du får samtidig eksempler på, hvordan andre virksomheder bruger deres klimaregnskab – og hvordan det kan give ny viden om virksomheden og dens udledninger. 

Del 2: Lær at indsamle data

Læg en plan for dataindsamlingen, og undgå at gøre arbejdet større end nødvendigt

Hvor finder man data til et klimaregnskab? Og hvor meget skal egentlig med? 

Du lærer at afgrænse jeres klimaregnskab og får styr på de vigtigste begreber inden for scope 1, 2 og 3. 

Vi guider dig gennem, hvilke typer data du skal lede efter, hvor du typisk finder dem i virksomheden, og hvordan du vurderer kvaliteten. Målet er, at du får en konkret plan for dataindsamlingen, og får viden om, hvor meget data, der er nødvendigt.  

Del 3: Kom i gang med at beregne

Lær at beregne virksomhedens klimaaftryk med Klimakompasset

Når dataene er samlet, skal de omsættes til CO₂e-udledninger. 

Du bliver introduceret til Klimakompasset og lærer, hvordan du bruger værktøjet til at beregne virksomhedens klimaaftryk. 

Du får også hjælp til de situationer, hvor beregningen ikke er helt ligetil - eksempel hvis du mangler en emissionsfaktor eller er i tvivl om, hvordan en bestemt aktivitet skal beregnes.

Del 4: Fra beregning til færdigt klimaregnskab

Saml resultaterne - og brug dem til at komme videre

Når beregningerne er på plads, hjælper vi dig med at samle dem til et færdigt klimaregnskab. 

Du lærer at vurdere jeres resultater og får værktøjer og skabeloner, der kan bruges til det endelige klimaregnskab. 

Til sidst ser vi på, hvordan I kan bruge den nye viden til at finde de største udledninger, prioritere jeres videre klimaindsats og skabe værdi for virksomheden. 

Læringsmøder og 1:1 sparring

Udover de digitale læringsmoduler får du også fri adgang til online læringsmøder og 1:1 sparring.

Der bliver løbende lagt læringsmøder op på platformen, som du kan tilmelde dig. Læringsmøderne er et online klasselokale, hvor en klimarådgiver gennemgår indholdet af de digitale moduler live for dig og andre deltagere. Her har du også mulighed for at stille spørgsmål.

Som en del af forløbet kan du også booke 1:1 sparring med en af Klimaklars rådgivere. Her kan du stille spørgsmål og få vejledning i et fortroligt rum.

 

Få gratis adgang nu

Har du allerede en bruger på Klimaklar? Gå direkte til Basisforløbet

 

  1. Overblik over jeres klimaaftryk

    Se, hvor virksomhedens væsentligste udledninger ligger, og få et bedre grundlag for at prioritere indsatsen.

  2. Bedre styr på jeres klimadata

    Lær at finde de nødvendige data og arbejde systematisk med kvaliteten af dem.

  3. Praktisk hjælp til Klimakompasset

    Lær at bruge Klimakompasset til jeres beregninger - og få hjælp til at komme videre, når I støder på udfordringer.

  4. Et klimaregnskab, I kan bruge

    Kom fra beregninger til et samlet klimaregnskab, der kan danne grundlag for jeres videre klimaarbejde.

Ida Sofie Klit

Ida Sofie Klit

Chefkonsulent

Heidi Kerstein

Heidi Kerstein

Kommunikationskonsulent

Forløbet er skabt for alle danske virksomheder - et partnerskab mellem