• Bæredygtighed

Økonomiske gevinster

Verdensmålene skaber konkrete forretningsmuligheder i stor målestok, fordi der vil blive investeret mere i sektorer, hvor ikke mindst danske virksomheder har stærke kompetencer.

Rapporten ”Better Business, Better World” (2017)  har fået stor international opmærksomhed. Den fremhæver de store økonomiske og sociale gevinster, der kan høstes ved at integrere verdensmålene i virksomhedernes forretningsmodeller.

Ifølge rapporten er der markedsmuligheder, relateret til verdensmålene for mindst 12 billioner USD om året i mulig omsætning og besparelser inden for: 1) sundhed og velfærd, 2) fødevarer og landbrug, 3) byer og mobilitet og 4) energi og materialer.

I Udenrigsministeriets rapport ”A world of opportunities” (2019) anslås Verdensmålene at åbne for forretningsmuligheder på op mod 400 milliarder DKK for danske virksomheder frem mod 2030.

Danske virksomheder er kendetegnet ved styrkepositioner, der i høj grad understøtter bæredygtighed. De er i verdensklasse, når det gælder eksempelvis grøn energi, vandteknologi, sundhed, fødevarer og energieffektive produkter, og danske virksomheder indtager førstepladsen i prioriteringen af bæredygtig udvikling, ifølge IMD World Competitiveness Yearbook (2018).

Se Dansk Industri’s film ”Fra filantropi til forretning”, der introducerer udfordringer og kommercielle muligheder ved Verdensmålene.

Mange analyser viser, at bæredygtighed er solidt forankret i dansk erhvervsliv, og at danske virksomheder har en enestående mulighed for at levere på verdensmålene. Hvis du vil vide mere om markedsmulighederne, kan du finde nogle gode analyser nedenfor. 


Ni ud af ti danske virksomheder gør bæredygtig forretning

Læs mere

Danish businesses are uniquely positioned to deliver on the Global Goals

Læs mere

The Global Goals and opportunities for businesses

Læs mere