• Verdensmål
  • Bæredygtighed

Verdensmål 12

Vær med til at sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer

Vores overforbrug af ressourcer som plastik, beton, elektronik, osv. kommer helt naturligt til at ramme en mur i dets nuværende form. Vi vil sandsynligvis opleve, at materialepriser generelt vil stige, og at flere ressourcer vil blive deciderede mangelvarer. Det 12. Verdensmål forpligter lande til at gå sammen om at sikre, at vi ikke driver rovdrift på vores naturressourcer, og at både privatpersoner og industri bortskaffer giftigt affald som eksempelvis kemikalier og plastik på en ansvarlig måde. For verdens rige lande gælder det, at de ikke bare skal gøre en kæmpe indsats for at reducere deres eget aftryk på verdenen, eksempelvis ved at reducere madspild og tøjforbrug, men også hjælpe udviklingslande økonomisk og teknologisk med at bevæge sig i en mere bæredygtig retning*.

Ansvarligt forbrug og produktion er et af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Målene blev vedtaget i 2015 og skal være nået i 2030.  Hvis vi skal nå 2030 deadline, har vi brug for private virksomheders bidrag og løsninger. Og det vil for mange kræve, at vi ser på vores virksomhed og produkter på en ny måde, tager mere ansvar for egen virksomhed og hele vores værdikæde, stiller krav til vores leverandører, indgår i nye partnerskaber og undersøger muligheden for bæredygtig produktinnovation i og udenfor vores virksomhed.

Når du som virksomhed skal arbejde med Verdensmål 12, så kan du med fordel overveje:

  • Minimer ressourceforbrug og brug af naturressourcer:  Mindsk materialeforbrug i hele værdikæden. Minimer bl.a. råvareforbrug og spild ved f.eks. anvendelse af genbrugsmaterialer, hvor muligt.
  • Minimering og håndtering af kemikalier i hele produktets livscyklus: Find alternativer til nuværende kemikalieforbrug i indkøbsfasen, i produktionsprocessen, i produktets levetid og ved produktets end of life.
  • Udledninger til luft, vand og jord: Reducer udledning af CO2 og farlige stoffer ved at nedbringe mængden af farlige stoffer, energiforbruget mv, samt igangsæt initiativer, der måler og monitorerer jeres udledning. Disse data kan indgå i jeres bæredygtighedsrapportering.
  • Vurder Indkøbspraksis: Analyser indkøbsprocesser og vurder hvilke processer der kan understøtte bedre og mere bæredygtige indkøb. Vurder interne processer, transportafstande, materialetyper mv.
  • Krav til underleverandører: Vurder hvordan dine leverandører kan understøtte dig i mere ansvarlig produktion og forbrug. Analyser leverandører og kortlæg forbedringspotentialer i dit leverandørled. Samarbejd med dem omkring disse forbedringer og/eller udfas leverandører, der ikke lever op til jeres krav. 
  • Værktøjer til at overvåge indvirkningerne af bæredygtig udvikling.
  • Genanvendelse: Konverter spild og affaldsstrømme til værdi ved enten at bringe dem tilbage i produktionen eller sælge dem til andre virksomheder.

Verdensmål 12 i delmål og indikatorer:

Delmål

 

Indikator

 

Forslag til danske målepunkter***

12.1.

Det 10-årige Rammeprogram for Bæredygtige Forbrug- og Produktionsmønstre skal gennemføres, og alle lande skal tage handling, med de udviklede lande i spidsen, under hensyntagen til udviklingslandenes udvikling og kapaciteter.

12.1.1.

Antal af lande med nationale handlingsplaner for bæredygtigt forbrug og produktion (SCP) eller SCP integreret som en prioritet eller et mål i nationale politikker.

  • Andel af kontroller af fødevarer, der overskrider grænse- seværdierne for sundhedsskadelige stoffer.

12.2.

Inden 2030 skal der opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer.

12.2.1.

Materielt fodaftryk, materielt fodaftryk pr. indbygger og materielt fodaftryk ift. BNP.

  • Andel af danske landbrugs-
    arealer udlagt som økologi og pløjefri drift.

12.2.2.

Indenlandsk materialeforbrug, indenlandsk materialeforbrug pr. indbygger og indenlandsk materialeforbrug ift. BNP.

  • Mængde CO2-udledning fra fødevareproduktionen.
  • Placering af Earth
    Overshoot Day.

12.3.

Inden 2030 skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder efter høst, skal reduceres.

12.3.1.

Globalt fødevaretab indeks.

  • Mængde madspild per
    husstand.
  • Mængde madspild fra danske
    sektorer.

12.4.

Inden 2020 skal der opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald i hele deres livscyklus, i overensstemmelse med de aftalte internationale rammer[1], og udledning til luft, vand og jord skal væsentligt reduceres for at minimere negative indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet.

12.4.1.

Antal underskrivere på internationale multilaterale miljøaftaler om farligt affald og andre kemikalier, der opfylder deres forpligtelser og ansvar ved at overføre oplysninger som påkrævet i hver relevant aftale.

  • Andel af eksporteret farligt
    affald, der ikke håndteres korrekt.

12.4.2.

Farligt affald genereret pr. indbygger og andel af behandlet farligt affald, opdelt efter behandlingstype.

 

12.5.

Inden 2030 skal affaldsgenereringen væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug.

12.5.1.

National genanvendelsesrate, ton af geanvendt materiale.

  • Mængde produceret affald.
  • Mængde affald, der genanvendes, forbrændes og deponeres.
  • Forbrug af emballage.

12.6.

Virksomheder, især store og transnationale virksomheder, skal opfordres til at benytte bæredygtig praksis og til at integrere oplysninger om bæredygtighed i deres rapporteringscyklus.

12.6.1.

Antal virksomheder, der offentliggør rapporter om bæredygtighed.

  • Antal grønne jobs.

12.7.

Der skal fremmes bæredygtige offentlige indkøbspraksis i overensstemmelse med nationale politikker og prioriteter.

12.7.1.

Antal af lande, der gennemfører bæredygtig offentlig indkøbspolitik og handlingsplaner.

  • Andel økologi i den offentlige
    sektor.

12.8.

Inden 2030 skal det sikres, at mennesker alle steder, har den relevante information og viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen.

12.8.1.

Omfang af (i) uddannelse i globalt medborgerskab og (ii) uddannelse i bæredygtig udvikling (herunder uddannelse i klimaændringer) er integreret i a) nationale uddannelsespolitikker, b) læseplaner, c) læreruddannelse og d) vurdering af de studerende.

  • Andel af husholdningernes
    samlede affald, der udgøres af
    restaffald.

12.a.

Udviklingslande skal støttes i at styrke deres videnskabelige og teknologiske kapacitet til at bevæge sig i retning af mere bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.

12.a.1.

Størrelse af støtte til udviklingslande, der går til forskning og udvikling af bæredygtigt forbrug og produktion og miljørigtige teknologier.

 

12.b.

Der skal udvikles og indføres værktøjer til at overvåge indvirkningerne af bæredygtig udvikling på bæredygtig turisme, der skaber arbejdspladser og fremmer lokal kultur og lokale produkter.

12.b.1.

Antal af bæredygtige turisme-strategier eller politikker og gennemførte handlingsplaner ud fra aftalte overvågning og evalueringsværktøjer.

 

12.c.

Ineffektive fossile brændstof-subsidier, der tilskynder unødvendigt forbrug, skal rationaliseres ved at fjerne markedsforvridninger, i overensstemmelse med nationale forhold, herunder ved omlægning af beskatningsregler og udfasning af skadelige subsidier, hvor de eksisterer, for at afspejle deres miljøpåvirkninger, under fuld hensyntagen til de særlige behov og vilkår, der gør sig gældende for udviklingslande, og minimere eventuelle negative virkninger på deres udvikling på en måde, der beskytter de fattige og de berørte samfund.

12.c.1.

Mængden af fossile brændstofsubsidier pr. BNP-enhed (produktion og forbrug) og i forhold til de samlede nationale udgifter til fossile brændstoffer.

 


 

  1. *Beskrivelse af Verdensmål: Bæredygtig Business af Steffen Max Høgh & Simon Elsborg Nygaard
  2. **Videoer udarbejdet af Global Compact Network Denmark
  3. ***Forslag til danske målepunkter af 2030-panelet