• Bæredygtighed

Måling & Rapportering

En nøgle til succes i arbejdet med bæredygtighed er at forholde sig til den positive værdiskabelse og den negative påvirkning, som virksomheden har i forhold til sit bæredygtige arbejde.

Virksomheden skal rapportere med transparens og åbenhed og visualisere det konkrete arbejde med bæredygtighed og FN’s Verdensmål, så forbrugerne og de væsentligste interessenter kan vurdere virksomhedens specifikke bidrag. Uden måling og opmærksomhed overfor negativ indvirkning som følge af eksempelvis affald og energiforbrug, er det umuligt at arbejde sig frem til forbedringer - for både den enkelte virksomhed og for samfundet generelt. 

Nedenfor finder du et overblik over nogle væsentlige tilgange til at vurdere din virksomheds præstationer i forhold til bæredygtighed og Verdensmålene. Du kan også finde inspiration fra andre virksomheder til at integrere forskellige bæredygtige initiativer i din rapportering.

ESG fokus: Nye krav til bæredygtighedsrapportering på vej

Der er nye krav til bæredygtighedsrapportering på vej, som får betydning for mange virksomheders forretning.

EU-Kommissionen har vedtaget "Corporate Sustainability Reporting Directive", der stiller krav til virksomheder med over 250 medarbejdere om omfattende bæredygtighedsrapportering, herunder om deres værdikæder. Små og mellemstore virksomheder med færre end 250 ansatte er ikke direkte omfattet af den kommende lovgivning, men omfattes indirekte, når de større virksomheder som en del af deres værdikæder vil komme til at stille krav til deres underleverandører og kunder.

DI følger implementeringen af direktiv og udmøntningen af endelige rapporteringskrav. Her på siden opdaterer vi derfor med relevante værktøjer og tilbud, som virksomhederne kan benytte for at blive klar til de nye krav.

Fire sessioner der skal gøre din virksomhed klar til at levere på de nye ESG-krav

ESG Masterclass

Dansk Industri har udarbejdet en Masterclass, der gennem fire heldagskurser hjælper virksomhederne med at blive klar til de nye ESG krav. Sessioner dykker ned i de mest relevante aspekter af E'et, S'et og G'et, som vil hjælpe dig til at forstå hvordan ESG har betydning for din virksomhed fremadrettet.

Tilmeld her

Relevante cases